Simonsen gruppen
Om os
I ”Cancergruppen” forsøger vi at besvare spørgsmålet: Hvad betyder det at holde sig fysisk aktiv efter man har fået en kræftdiagnose?
Vi er interesserede i at undersøge, om man med fysisk træning kan optimere et kirurgisk behandlingsforløb for kræft. Dette undersøger vi blandt andet ved at teste effekten af at træne under kemoterapi forud for sin operation og under kemoterapi efter operation. Vi undersøger her, om man ved at træne kan bevare sin fysiske funktion, kondition og muskelmasse, og om dette kan medvirke, at man bedre tåler kræftbehandlingen og øger sin livskvalitet.
Mange patienter med kræft oplever at tabe muskelmasse. Dette kan skyldes kræftdiagnosen, behandlingen herfor eller inaktivitet. Tab af muskelmasse kan føre til nedsat fysisk funktion og har derfor stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Derudover tyder det på, at patienter, der har lav muskelmasse eller oplever tab af muskelmasse, har en nedsat tolerance overfor behandlingen af deres kræftsygdom og forringet overlevelse. Vi undersøger derfor, om man med styrketræning kan bevare sin muskelmasse og fysisk funktion gennem sit behandlingsforløb.
Derudover undersøger vi, om træning kan påvirke kræftceller og tumorvækst. Vi undersøger om faktorer, der underskilles i blodet under træning, kan påvirke kræftcellers evne til at dele sig og danne metastaser. Derudover ved vi, at antallet af immunceller i blodet stiger under træning i blodet, og dyreforsøg har vist, at disse kan ende i en kræfttumor og hæmme væksten af denne. Dette forsøger vi at eftervise i patienter med kræft ved at tage biopsier af kræfttumorer før og efter en træningsintervention.
Det overordnede mål med vores projekter er at undersøge om fysisk træning skal være en integreret del af behandlingen af kræftsygdomme.
Hvem er vi
-
Casper Simonsen
Gruppeleder
-
Christina Yfanti
Postdoc
-
Isabel J. Thostrup
Studerende
-
Jesper F. Christensen
Postdoc
-
Kasper B. Kristensen
Postdoc
-
Kit C. Pedersen
Studerende
-
Konstantinos Kazantzidis
Studerende
-
Louise Lehrskov
Postdoc
-
Rikke Krabek
Ph.d.-studerende
-
Simon N. Thomsen
Postdoc
-
Stella Stylou
Studerende
-
Stine Bitsch-Olsen
Ph.d.-studerende
-
Stine Sjöberg
Projekt sygeplejerske