CFAS Ambassadør
program

Om CFAS Ambassadørprogrammet

Vær med i CFAS Ambassadørprogram

• Bruger du fysisk træning som behandling i dit daglige arbejde?

• Kunne du tænke dig at blive klogere på ny forskning om fysisk træning som behandling?

• Og vil du være med til at udbrede viden om, hvordan fysisk træning kan fungere som behandling?

Så bliv ambassadør i CFAS ambassadørprogrammet.


Kom til ambassadørdag

Vores næste ambassadørdag for kommende CFAS ambassadører er torsdag den 23. januar 2025.

Det er gratis at deltage i vores ambassadørprogram.

Se programmet for den næste ambassadørdag her



Når du deltager i Ambassadørprogrammet får du:

• 1-dags kursus (ambassadørdag om ”Træning som behandling”, kompendium (pdf) og diplom)

• Erfaringsudveksling og dialog med CFAS gennem nyhedsbreve og webinarer

• Invitationer til CFAS-symposier og andre events

Der er ingen specifikke opgaver ved at være CFAS ambassadør, men når du har deltaget i programmet, forventer vi, at du bidrager til at øge udbredelsen af viden om fysisk aktivitet som behandling til borgere, patienter og dine kollegaer. Der er i dag mere end 450 sundhedsfaglige CFAS ambassadører.


Hvorfor et CFAS Ambassadørprogram?

I Center for Aktiv Sundhed arbejder vi dagligt for at udvikle nye træningsformer til behandling af længerevarende sygdomme. Det gør vi, fordi der er evidens for, at fysisk træning i nogle tilfælde er lige så effektiv som eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling.

Vi har udviklet et ambassadørprogram for dig, der har en uddannelse indenfor sundhedsområdet og arbejder med fysisk aktivitet og sundhed for borgere og patienter.

Formålet med programmet er at få viden om fysisk træning som behandling ud til alle landets kommuner, samt at efteruddanne fagpersoner i forhold til fysisk aktivitet.

Som deltager i programmet bliver du samtidig en del af et netværk med mulighed for idé- og erfaringsudveksling.


Nyhedsbreve og kontakt

Se vores nyhedsbreve til ambassadørerne. Har du har spørgsmål/idéer til ambassadørprogrammet eller vores forskning på CFAS, så kontakt os gerne på: cfas-ambassador.rigshospitalet@regionh.dk