Sklerose - dissemineret
Dissemineret sklerose (multipel sklerose) er en kronisk sygdom, som normalt er præget af langsomt fremadskridende invaliditet. Cirka 350 danskere rammes hvert år, og 9.500 til 10.000 patienter har sygdommen i Danmark (1).
Sygdommen rammer kvinder signifikant hyppigere end mænd og debuterer oftest i 20-40-års alderen. Sygdommen er præget af gentagne neurologiske udfald (attacks) fra forskellige dele af nervesystemet. Årsagen hertil er lokale demyeliniseringsprocesser (plaques). Symptomerne er spredte (disseminerede) i tid og i sted. De enkelte udfald kan give vidt forskellige manifestationer, men pareser, sensibilitetsforstyrrelser, ataksi, manglende kontrol af autonome funktioner og lav kondition med en altdominerende træthed er karakteristiske symptomer. Afhængigt af plaquenes lokalisering har hver patient sin egen symptomatologi, hvilket gør evidensbaserede undersøgelser vanskelige.
Der foreligger fra 2001 en metaanalyse omfattende 23 studier, der viser, at ergoterapi/fysioterapi øger muskelstyrke, bevægelsesgrad og det psykiske velbefindende samt evnen til at klare personligt toilette og af- og påklædning (2).
Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
Der er god evidens for den positive betydning af såvel aerob træning som styrketræning (3). To studier finder god effekt af kombineret styrke- og aerob træning (4;5).
En metaanalyse fra 2009 (6), der inkluderede 22 studier med ca. 600 personer med dissemineret sklerose, vurderer effekten af fysisk træning på gangevne. Den fysiske træning omfattede fysioterapi med eller uden træning ved hjælp af udstyr, forskellige former for fysisk træning på land eller i vand. Gangfunktionen blev forbedret med 19%. Der var større effekt (32%), hvis træningen var superviseret. En metaanalyse fandt, at fysisk træning, som ovenfor beskrevet, havde en generel positiv effekt på livskvalitet (7).
Et Cochrane-review fra 2007 vurderede effekten af multidisciplinær intervention (8). Hovedkonklusionen i dette studie, samt i et Cochrane-review fra 2005, er, at der er behov for mere forskning vedrørende effekten af struktureret fysisk træning for denne patientkategori (9).
Et randomiseret, kontrolleret studie vurderede effekten af progressiv styrketræning og fandt en klar effekt på styrke og funktion efter 12 uger (10), samt positiv effekt på depressionsscore, træthed og livskvalitet eller styrketræning (11).
Betydningen af aerob træning blev vurderet i et randomiseret, kontrolleret forsøg omfattende 54 patienter med dissemineret sklerose (12), som blev randomiseret til en kontrolgruppe eller træning omfattende 3 x 40 minutters kombineret arm og ben-cykelergometri i 15 uger. Træningsgruppen øgede maksimal iltoptagelse (VO2max), muskelstyrke i arme og ben, forbedrede blærefunktionen og havde færre depressionssymptomer og mindre træthed. Der var ligeledes forbedret lipidprofil.
Et andet randomiseret, kontrolleret studie (13), omfattende 18 patienter med dissemineret sklerose, fandt, at 6 måneders konditionstræning forøgede bevægelsesgraden, men kun havde en beskeden effekt på gangfunktionen. To randomiserede, kontrollerede studier viste, at det var muligt at øge inspiratorisk og ekspiratorisk muskelstyrke og dermed hostekraft efter 3 måneders træning af respirationsmuskulaturen (14;15).
Mulige mekanismer
Udfald medfører pareser, som fører til indskrænket bevægefrihed. Muligheden for fysisk aktivitet indskrænkes dermed, og konditionen falder. Lav muskelstyrke og dårlig kondition kan bidrage til følelse af træthed, mens muskeltrætheden ikke er relateret til ændrede metaboliske forhold hos patienter med dissemineret sklerose (16). Træningen har til formål at genvinde muskelstyrke, koordination og kondition.
Træningstype
Træningen skal individualiseres og er afhængig af sygdomsstadie. Træningen skal superviseres initialt. I tidlige faser og hos let til moderat angrebne patienter anbefales en kombination af konditions- og styrketræning. Ergoterapi er vigtig i alle faser af sygdommen.
Mange patienter oplever symptomforværring ved træning. Der er dog tale om et midlertidigt fænomen og dermed ikke ”farligt”, hvorfor patienten skal motiveres til at fortsætte træningen (17). En del patienter lider af temperaturfølsomhed, hvorfor man under træningen bør forebygge at patienterne bliver afkølede.
Kontraindikationer
Ingen generelle
Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011
Referencer
(1) Scleroseforskning. Statens Institut for Folkesundhed 2011Available from: URL: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sygdomme%20og%20tilskadekomst/Sclerose.aspx
(2) Baker NA, Tickle-Degnen L. The effectiveness of physical, psychological, and functional interventions in treating clients with multiple sclerosis: a meta-analysis. Am J Occup Ther 2001 May;55(3):324-31.
(3) Dalgas U, Stenager E, Ingemann-Hansen T. Multiple sclerosis and physical exercise: recommendations for the application of resistance-, endurance- and combined training. Mult Scler 2008 Jan;14(1):35-53.
(4) Carter P, White PM. The effect of general exercise training on effort of walking in patients with multiple sclerosis. 14th International World Confederation for Physical Therapy; Barcelona, Spain 2003.
(5) Surakka J, Romberg A, Ruutiainen J, Aunola S, Virtanen A, Karppi SL, et al. Effects of aerobic and strength exercise on motor fatigue in men and women with multiple sclerosis: a randomized controlled trial. Clin Rehabil 2004 Nov;18(7):737-46.
(6) Snook EM, Motl RW. Effect of exercise training on walking mobility in multiple sclerosis: a meta-analysis. Neurorehabil Neural Repair 2009 Feb;23(2):108-16.
(7) Motl RW, Gosney JL. Effect of exercise training on quality of life in multiple sclerosis: a meta-analysis. Mult Scler 2008 Jan;14(1):129-35.
(8) Khan F, Turner-Stokes L, Ng L, Kilpatrick T. Multidisciplinary rehabilitation for adults with multiple sclerosis. Cochrane Database Syst Rev 2007 Apr 18;(2):CD006036.
(9) Rietberg MB, Brooks D, Uitdehaag BM, Kwakkel G. Exercise therapy for multiple sclerosis. Cochrane Database Syst Rev 2005 Jan 25;(1):CD003980.
(10) Dalgas U, Stenager E, Jakobsen J, Petersen T, Hansen HJ, Knudsen C, et al. Resistance training improves muscle strength and functional capacity in multiple sclerosis. Neurology 2009 Nov 3;73(18):1478-84.
(11) Dalgas U, Stenager E, Jakobsen J, Petersen T, Hansen HJ, Knudsen C, et al. Fatigue, mood and quality of life improve in MS patients after progressive resistance training. Mult Scler 2010 Apr;16(4):480-90.
(12) Petajan JH, Gappmaier E, White AT, Spencer MK, Mino L, Hicks RW. Impact of aerobic training on fitness and quality of life in multiple sclerosis. Ann Neurol 1996 Apr;39(4):432-41.
(13) Rodgers MM, Mulcare JA, King DL, Mathews T, Gupta SC, Glaser RM. Gait characteristics of individuals with multiple sclerosis before and after a 6-month aerobic training program. J Rehabil Res Dev 1999 Jul;36(3):183-8.
(14) Gosselink R, Kovacs L, Ketelaer P, Carton H, Decramer M. Respiratory muscle weakness and respiratory muscle training in severely disabled multiple sclerosis patients. Arch Phys Med Rehabil 2000 Jun;81(6):747-51.
(15) Smeltzer SC, Lavietes MH, Cook SD. Expiratory training in multiple sclerosis. Arch Phys Med Rehabil 1996 Sep;77(9):909-12.
(16) Kent-Braun JA, Sharma KR, Weiner MW, Miller RG. Effects of exercise on muscle activation and metabolism in multiple sclerosis. Muscle Nerve 1994 Oct;17(10):1162-9.
(17) Smith RM, ey-Steel M, Fulcher G, Longley WA. Symptom change with exercise is a temporary phenomenon for people with multiple sclerosis. Arch Phys Med Rehabil 2006 May;87(5):723-7.
