Rygsmerter

”Ondt i ryggen” defineres som træthed, gener eller smerter i lænderyggen, med eller uden udstrålende smerter til ben(ene) (1).

I denne definition indgår ingen afgræsninger i forhold til varighed eller graden af gener. Anatomisk afgrænses lænderyggen til et område fra nederste ribbenskant til nederste del af sædepartiet. Typiske diagnoser, som anvendes i den kliniske dagligdag er: hekseskud, muskelinfiltrationer, facetledssyndrom, skæv ryg, slidgigt i ryggen, diskusprolaps og knogleskørhed.

I den daglige klinik er det vigtigt at skelne mellem inflammatoriske (f.eks. Morbus Bechterew) og degenerative tilstande.  Det er endvidere vigtigt at skelne mellem akutte og kroniske smerter med eller uden rodtryk. Akut og kronisk lænderygbesvær defineres i en dansk medicinsk teknologi vurdering (MTV) (omtales yderligere nedenfor), som henholdsvis af mindre eller mere end 3 måneders varighed (1).

Lænderygbesvær er en af de hyppigste smertetilstande, der rammer 60 til 80% af alle voksne en eller flere gange gennem livet (2;3). Selv efter grundig og korrekt udredning, kan der hos 70-80 % af personer med lænderygbesvær ikke stilles en specifik diagnose. De diagnoser, for hvilke der er en tydelig sammenhæng mellem observerede anatomiske forandringer og smerter, omfatter spinalstenose, diskitis, infektiøs spondylitis, sakroiliitis, osteoporotiske brud og spinale tumorer (1). Der er beskeden sammenhæng til spondylose, diskusdegeneration, spondylartrose, diskusprolaps, Mb. Scheuermann og skoliose. Siddende arbejde har været mistænkt som disponerende faktor til lændesmerter, men en nylig metaanalyse fandt ikke videnskabeligt grundlag for denne antagelse (4).

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning

Kroniske rygsmerter og træning

En metaanalyse fra 2011 omfattende 3.180 personer med rygsmerter og ledsmerter konkluderer, at en bred vifte af ikke superviserede træningsformer har god effekt på smerter (5).
Der foreligger et Cochrane-review fra 2010 (6), der opdaterer et tidligere publiceret review fra 2003 (7), og som har til formål at analysere, om fysisk træning har signifikant effekt på arbejdsevne, vurderet som reduktion af sygefravær. Analysen inkluderede 23 randomiserede, kontrollerede studier omfattende i alt 3.676 personer. For personer med akutte rygsmerter var der ingen effekt af træning på sygefravær. For personer med subakutte rygsmerter var resultaterne mindre klare, men en subgruppeanalyse pegede på en effekt af fysisk træningsintervention, der inddrog arbejdspladsen. For personer med kroniske rygsmerter var der en lille effekt af fysisk træning, når data fra fem studier blev poolet. Kognitiv terapi i tilgift til fysisk træning var ikke mere effektivt i forhold til sygefravær og smerter end fysisk træning alene.

En anden metaanalyse fra 2010 (8) inkluderede udelukkende studier af patienter med non-akutte, non-specifkke lændesmerter. Analysen inkluderede 20 randomiserede, kontrollerede studier. Denne analyse fandt en signifikant effekt af fysisk træning i forhold til ingen træning eller sædvanlig behandling på langt sigt (OR 0,66, 95% CI 0,48-0,92) men ikke på kort sigt (OR 0,80, 95% CI 0,51-1,25). Analysen konkluderede, at der for fysisk træning som intervention var moderat gode langtidseffekter på arbejdsevne, vurderet som sygefravær. Det var derimod ikke muligt at konkludere, hvilken træningstype, der var den mest effektive.

Der er endnu et Cochrane-review fra 2005, der inkluderer 61 studier med i alt 6.390 personer. Studiet finder, at der er nogen evidens for en positiv effekt af fysisk træning på uspecifikke, kroniske lændesmerter (9)

Der foreligger en dansk MTV fra 1999 (1). MTV-rapporten baseres på nationale og internationale klarings-/MTV-rapporter (10-16). I det følgende præsenteres resultater fra MTV-rapporten.

Morbus Bechterew

Sygdommen kaldes på latin også ”spondylitis ankylopoietica”. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på den type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene.

Man kan være mere eller mindre hårdt ramt af Morbus Bechterew, og de medfølgende gener kan være mere eller mindre belastende. Graden af gener afhænger blandt andet af, hvor mange år man har haft sygdommen.

Et Cochrane review fra 2008 inkluderede 11 forsøg med 763 patienter, der undersøgte effekten af træning på columna-mobilitet. Resultaterne var, 1) at individuelle, hjemmebaserede og superviserede træningsprogrammer var bedre end ingen intervention; 2) at superviseret gruppe fysioterapi var bedre end hjemmeøvelser og 3) at kombineret træning i spa adderer til effekten af gruppe fysioterapi (17).

Akutte rygsmerter og træning

Ifølge flere metaanalyser (6;18) er der evidens for, at fysisk træning ikke er effektivt i behandlingen af akut lænderygbesvær. MTV-rapporten (1) gennemgår evidensen for øvelsesterapi/fitness, som de definerer som en serie af specifikke bevægelser med det formål at udvikle og styrke muskulaturen, smidiggøre led samt koordinere kroppens bevægelser gennem udførelse af et systematisk træningsprogram. I lighed med metaanalysen (18) finder de ingen evidens for effekt af denne type øvelser ved akut lændehold.

Øvelsesterapi efter McKenzie-metoden består i, at terapeuten ved at lade patienten gentage bestemte bevægelser finder den bevægelsesretning, hvor symptomerne formindskes eller centraliseres. Disse øvelser kan anvendes til at teste patienten i det akutte stadie. Ud fra de fundne bevægepræferencer sammensættes et individuelt program. Ti studier i metaanalysen (18) rapporterer om effekten af ekstensions- og fleksionsbevægelser, heraf 7 studier efter McKenzie-metoden. Om end enkelte studier rapporterer en vis effekt, er den samlede evidens for effekt på smerter på kort og lang sigt yderst beskeden.

Effekten af strengt sengeleje blev vurderet i en metaanalyse (19;20) baseret på 4 randomiserede, kontrollerede studier (n=491 patienter) (21-24). Effekten af sengeleje sammenlignes med almindelig fysisk aktivitet hos patienter med akut lænderygbesvær. I 2 højkvalitetsstudier fandt man færre sygedage i de grupper, der forblev fysisk aktive, i forhold til de grupper, der blev behandlet med sengeleje.

Rygskoler

Med rygskoler forstås information om ryggens opbygning og funktion samt rådgivning om, hvordan man forebygger og håndterer rygbesvær (1). Ofte er den teoretiske rygskole en integreret del af et samlet rygoptræningsforløb, hvor der instrueres i og trænes øvelsesprogrammer. Den oprindelige, traditionelle rygskole, som har været genstand for adskillige randomiserede undersøgelser, var præget af ”pas på budskaber” såsom ”sid rigtigt, løft rigtigt” etc. Der er evidens for, at denne form for rygskole ikke er effektiv (25).

I de senere år har rygskolerne ændret karakter. Der lægges vægt på instruktion med fokus på at modvirke evt. frygt, og med budskaber som ”ignorer smerten så meget som muligt og lev i størst mulig udstrækning, som du plejer” (1). Ifølge den danske MTV-rapport (1) er der påvist mangel på klinisk relevant korttids- eller langtidseffekt af den traditionelle rygskole, mens den nyere rygskole med integreret træningsdel har vist god effekt.

 

Mulige mekanismer

Smertemekanismen ved rygsmerter ligner i en del tilfælde smertemekanismen ved fibromyalgi, hvilket kan være med til at forklare, at specificiteten af træningsprogrammet ikke nødvendigvis er afgørende (26). Øvelsesterapien og rygskoler menes at påvirke smerteadfærd og tolerance for fysisk aktivitet. Træningen øger muskelstyrke og stabilitet, hvorved det irritament, der inducerer smerten, reduceres.

 

Træningstype

Budskabet er ’Lev som du plejer’, men man må gerne dyrke almindelig motion fra dag 1 (gå, cykle eller svømme). Derimod er der ikke evidens for, at specifikke øvelser eller træning har særlig god effekt.

Der er god dokumentation for effekt af dynamisk rygtræning, men der er også dokumentation for, at dynamisk rygtræning ikke er bedre end f.eks. ’Aerobic’ (27) eller Mckenzie-øvelser (28). Et andet studie tyder på, at effekten af rekreativ motion er bedre eller på samme niveau som rygtræning (29).

I studier, hvor effekten af intensiv træning plus kognitiv terapi er fundet på samme niveau som effekten af stivgørende rygoperation, har man anvendt en kombination af styrketræning, fleksibilitetstræning og konditionstræning i mindst 3 uger á 25 timer. Ved kroniske rygsmerter anbefales motion, øvelser eller træning i tilstrækkeligt omfang, evt. i starten superviseret og evt. på hold. Det er med den nuværende viden formentlig lige så godt at svømme 1 km to gange ugentligt, som at dyrke rygtræning to gange ugentligt. Omfanget kan diskuteres, men skal være sammenligneligt med styrketræning 2-3 gange ugentligt. Programmet skal tilrettelægges, mhp. at det passer til patienten, både hvad angår motivation, praktisk gennemførlighed og indpasning i dagligdagen (30;31).

 

Kontraindikationer

Absolutte: Mistanke om eller kendt frisk fraktur, tumor eller infektion i ryggen.

Relative: Osteoporose med brud er en relativ kontraindikation. Almindelig motion anbefales efter den akutte fase er overstået, hvorimod løft og foroverbøjede aktiviteter, og specielt kombinationen, bør undgås.Spondylolisthese er ikke en kontraindikation, men kan indebære, at træningsprogrammet skal modificeres.
Diskusprolaps er ligeledes ikke  en kontraindikation, idet prolaps uden nerverodspåvirkning skal behandles som uspecifikke rygsmerter. Ved prolaps med nerverodspåvirkning anbefales almindelig motion, så længe bensmerterne ikke forværres, men intensiv rygtræning frarådes. Der er beskeden dokumentation for retningsspecifikke øvelser (32).

 

Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   Ondt i ryggen. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Serie B ed. København: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering; 1999.
(2)   Brage S, Laerum E. [Spinal disorders in Norway--an epidemiological report]. Tidsskr Nor Laegeforen 1999 Apr 30;119(11):1619-23.
(3)   Nasjonale kliniske retningslinjer. Korsryggsmerter med og uten nerverotaffeksjon [National clinical guidelines. Low back pain - with and without nerve root affection]. Oslo: FORMI; 2007.
(4)   Hartvigsen J, Leboeuf-Yde C, Lings S, Corder EH. [Does sitting at work cause low back pain?]. Ugeskr Laeger 2002 Feb 4;164(6):759-61.
(5)   Kelley GA, Kelley KS, Hootman JM, Jones DL. Effects of community-deliverable exercise on pain and physical function in adults with arthritis and other rheumatic diseases: a meta-analysis. Arthritis Care Res (Hoboken ) 2011 Jan;63(1):79-93.
(6)   Schaafsma F, Schonstein E, Whelan KM, Ulvestad E, Kenny DT, Verbeek JH. Physical conditioning programs for improving work outcomes in workers with back pain. Cochrane Database Syst Rev 2010 Jan;%20;(1):CD001822.
(7)   Schonstein E, Kenny DT, Keating J, Koes BW. Work conditioning, work hardening and functional restoration for workers with back and neck pain. Cochrane Database Syst Rev 2003;(1):CD001822.
(8)   Oesch P, Kool J, Hagen KB, Bachmann S. Effectiveness of exercise on work disability in patients with non-acute non-specific low back pain: Systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. J Rehabil Med 2010 Mar;42(3):193-205.
(9)   Hayden JA, van Tulder MW, Malmivaara A, Koes BW. Exercise therapy for treatment of non-specific low back pain. Cochrane Database Syst Rev 2005 Jul;%20;(3):CD000335.
(10)   Nachemson A. Ont i ryggen, - orsaker, diagnostik och behandling. Stockholm: Statens Beredning för Utvärdering; 1992. Report No.: 108.
(11)   Acute low back problems in adults. Rockville: Agency for Health Care Policy and Research, Public Health Service; 1994.
(12)   Brinck B, Kjøller M, Rasmussen NK, Thomsen LK. Muskel og skeletsygdom i Danmark. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi; 1995.
(13)   Report on back pain. London: Clincal Standards Advisory Group; 1994.
(14)   Clinical guidelines for the management of acute low back pain. London: Royal College of General Practitioners; 1996.
(15)   Dansk Selskab for Intern Medicin. Lændesmerter [Klaringsrapport]. Ugeskr Laeger 1996;158(Suppl 4):1-18.
(16)   van Tulder MW, Koes BW, Bouter LM. Conservative treatment of acute and chronic nonspecific low back pain. A systematic review of randomized controlled trials of the most common interventions. Spine 1997 Sep 15;22(18):2128-56.
(17)   Dagfinrud H, Kvien TK, Hagen KB. Physiotherapy interventions for ankylosing spondylitis. Cochrane Database Syst Rev 2008 Jan 23;(1):CD002822.
(18)   van Tulder MW, Malmivaara A, Esmail R, Koes BW. Exercise therapy for low back pain. Cochrane Database Syst Rev 2000;(2):CD000335.
(19)   Hilde G, Hagen KB, Jamtvedt G, Winnem M. Advice to stay active as a single treatment for low back pain and sciatica. Cochrane Database Syst Rev 2002;(2):CD003632.
(20)   Hagen KB, Hilde G, Jamtvedt G, Winnem MF. The Cochrane review of bed rest for acute low back pain and sciatica. Spine 2000 Nov 15;25(22):2932-9.
(21)   Malmivaara A, Hakkinen U, Aro T, Heinrichs ML, Koskenniemi L, Kuosma E, et al. The treatment of acute low back pain--bed rest, exercises, or ordinary activity? N Engl J Med 1995 Feb 9;332(6):351-5.
(22)   Vroomen PC, de Krom MC, Wilmink JT, Kester AD, Knottnerus JA. Lack of effectiveness of bed rest for sciatica. N Engl J Med 1999 Feb 11;340(6):418-23.
(23)   Wiesel SW, Cuckler JM, Deluca F, Jones F, Zeide MS, Rothman RH. Acute low-back pain. An objective analysis of conservative therapy. Spine 1980 Jul;5(4):324-30.
(24)   Wilkinson MJ. Does 48 hours' bed rest influence the outcome of acute low back pain. Br J Gen Pract 1995;45(398):481-4.
(25)   van MM, Rubinstein SM, Kuijpers T, Verhagen AP, Ostelo R, Koes BW, et al. A systematic review on the effectiveness of physical and rehabilitation interventions for chronic non-specific low back pain. Eur Spine J 2010 Jul 18.
(26)   Jensen OK, Nielsen CV, Stengaard-Pedersen K. Low back pain may be caused by disturbed pain regulation: a cross-sectional study in low back pain patients using tender point examination. Eur J Pain 2010 May;14(5):514-22.
(27)   Mannion AF, Muntener M, Taimela S, Dvorak J. A randomized clinical trial of three active therapies for chronic low back pain. Spine (Phila Pa 1976;%1999 Dec 1;24(23):2435-48.
(28)   Petersen T, Kryger P, Ekdahl C, Olsen S, Jacobsen S. The effect of McKenzie therapy as compared with that of intensive strengthening training for the treatment of patients with subacute or chronic low back pain: A randomized controlled trial. Spine 2002 Aug 15;27(16):1702-9.
(29)   Hurwitz EL, Morgenstern H, Chiao C. Effects of recreational physical activity and back exercises on low back pain and psychological distress: findings from the UCLA Low Back Pain Study. Am J Public Health 2005 Oct;95(10):1817-24.
(30)   Brox JI, Sorensen R, Friis A, Nygaard O, Indahl A, Keller A, et al. Randomized clinical trial of lumbar instrumented fusion and cognitive intervention and exercises in patients with chronic low back pain and disc degeneration. Spine (Phila Pa 1976;%2003 Sep 1;28(17):1913-21.
(31)   Brox JI, Reikeras O, Nygaard O, Sorensen R, Indahl A, Holm I, et al. Lumbar instrumented fusion compared with cognitive intervention and exercises in patients with chronic back pain after previous surgery for disc herniation: a prospective randomized controlled study. Pain 2006 May;122(1-2):145-55.
(32)   Long A, Donelson R, Fung T. Does it matter which exercise? A randomized control trial of exercise for low back pain. Spine (Phila Pa 1976;%2004 Dec 1;29(23):2593-602.
()Lærum E, Brox JI, Storheim K, editors. Nasjonale kliniske retningslinjer.
Korsryggsmerter med og uten nerverotaffeksjon [National clinical guidelines.
Low back pain – with and without nerve root affection]. Oslo: FORMI; 2007.