Polycystisk ovarie syndrom

Polycystisk ovarie (PCO) betyder, at æggestokkene (ovarierne) har mange cyster = blærer beliggende i overfladen af æggestokken. Man diagnosticerer PCO ved hjælp af ultralyd. De fleste kvinder får stillet diagnosen i forbindelse med undersøgelse af årsager til uregelmæssige menstruationer eller barnløshed (1-3).

PCO forekommer hos ca. 20 % af alle danske kvinder i den fertile alder og er dermed den hyppigste hormonforstyrrelse hos kvinder i denne alder. Man bruger også udtrykket polycystisk ovarie syndrom (PCOS), der forekommer hos 15% af kvinderne. PCOS angiver, at mange kvinder med PCO samtidig har flere andre tegn på hormonforstyrrelser.

PCOS indebærer at man har mindst 2 af 3 kriterier opfyldt: 1) PCO ved ultralyd, 2) manglende eller udebleven ægløsning og/eller 3) øget kropsbehåring eller forhøjet niveau af testosteron i blodet. Samtidigt skal anden årsag til symptomerne være udelukket, idet visse andre sygdomme i hormonsystemerne kan give samme symptomer som PCOS. En af de hyppige symptomer ved PCOS er forstyrrelser i menstruationscyklus, hvilket oftest er i form af langvarige perioder mellem menstruationerne eller måske helt ophørt menstruation. Dette er en afspejling af forstyrrelser i ægløsningerne. Mange af kvinderne med PCOS har overvægt, ofte med forøget talje/hofteratio, og en stor del af kvinderne er svært overvægtige. Mange har øget kropsbehåring, f.eks. i form af skæg. Andre har acne og tendens til tyndt hår eller hårtab i hovedbunden. Der er ofte forhøjede niveauer af testosteron.

De forskellige symptomer i forbindelse med PCOS kommer meget forskelligt til udtryk hos den enkelte kvinde. Nogle har kun svage symptomer, mens andre er svært påvirkede med mange symptomer. PCOS kan være til stede i en årrække uden kliniske symptomer for derefter at manifestere sig, ofte i forbindelse med vægtøgning og fysisk inaktivitet.

Symptomerne kan ligeledes ændre sig med årene. De første symptomer kan forekomme allerede i 14-års alderen.

I mange år har forskningen i PCOS været fokuseret på fertilitet og muligheden for, at kvinder med PCOS kan gennemføre en normal graviditet. Hos familiemedlemmer til kvinder med PCOS finder man imidlertid en overhyppighed af personer med type 2- diabetes. Kvinder med PCOS har ofte insulinresistens, forhøjet kolesterol i blodet, abdominal fedme og tidlige tegn på atherosclerose. Da definitionen af PCOS har ændret sig gennem årene, er det vanskeligt at udføre en entydig, samlet tolkning af tidligere og nuværende forskning pa området, men alt peger i retning af, at kvinder med PCOS har øget risiko for at udvikle klinisk hjertekarsygdom (4-8) og type 2-diabetes (9;10).

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Der er nogen evidens for effekten af fysisk træning. Et systematisk review fra 2010 inkluderer 8 manuskripter, heriblandt 5 randomiserede, kontrollerede studier og 3 kohortestudier. Alle studier involverer moderat fysisk træning (aerob- eller styrketræning) med en varighed på 12 til 24 uger. Der var positiv effekt af træning på ovulation, insulinresistens og vægttab. Det var ikke muligt at pege på en bestemt form for træningsdesign, der gav den optimale effekt (11). Denne konklusion bakkes op af andre systematisk reviews (12;13). Træning i forbindelse med en hypokalorisk diæt medfører forbedret kropssammensætning i sammenligning med diæt alene (14).

 

Mulige mekanismer

Træning forebygger insulinresistens, dyslipidæmi og hypertension, som er ledsagesymptomer til eller måske kan opfattes som komponenter i PCOS (se relevante kapitler vedrørende mekanismer, s XX). Man ved ikke om fysisk træning hæmmer dannelsen af ovariecyster. Imidlertid har personer med PCOS ofte forhøjede cirkulerende niveauer af plasma-TNF-alpha (15), og TNF-alpha kan i laboratorieforsøg stimulere til dannelsen af ovariecyster. Fysisk træning hæmmer TNF-produktionen, formentlig via musklernes produktion af IL-6. Det er således teoretisk muligt, at træning kan hæmme nydannelse af ovariecyster (16).

 

Træningstype

Træningen følger de generelle anbefalinger. Hvis patienten har ønske om vægttab anbefales det at stile mod mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Da personer med PCOS antages at have betydeligt øget risiko for at udvikle type 2-diabetes og kardiovaskulær sygdom, bør kvinder med PCOS også af den grund opfordres til at være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger.

 

Kontraindikationer

Ingen generelle.

 

Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   Yii MF, Lim CE, Luo X, Wong WS, Cheng NC, Zhan X. Polycystic ovarian syndrome in adolescence. Gynecol Endocrinol 2009 Oct;25(10):634-9.
(2)   Hart R. Polycystic ovarian syndrome--prognosis and treatment outcomes. Curr Opin Obstet Gynecol 2007 Dec;19(6):529-35.
(3)   Creatsas G, Deligeoroglou E. Polycystic ovarian syndrome in adolescents. Curr Opin Obstet Gynecol 2007 Oct;19(5):420-6.
(4)   Mak W, Dokras A. Polycystic ovarian syndrome and the risk of cardiovascular disease and thrombosis. Semin Thromb Hemost 2009 Oct;35(7):613-20.
(5)   Guzick DS. Do cardiovascular risk factors in polycystic ovarian syndrome result in more cardiovascular events? J Clin Endocrinol Metab 2008 Apr;93(4):1170-1.
(6)   Lunde O, Tanbo T. Polycystic ovary syndrome: a follow-up study on diabetes mellitus, cardiovascular disease and malignancy 15-25 years after ovarian wedge resection. Gynecol Endocrinol 2007 Dec;23(12):704-9.
(7)   Lorenz LB, Wild RA. Polycystic ovarian syndrome: an evidence-based approach to evaluation and management of diabetes and cardiovascular risks for today's clinician. Clin Obstet Gynecol 2007 Mar;50(1):226-43.
(8)   Srikanthan P, Korenman S, Davis S. Polycystic ovarian syndrome: the next cardiovascular dilemma in women? Endocrinol Metab Clin North Am 2006 Sep;35(3):611-31, x.
(9)   Talbott EO, Zborowski JV, Rager JR, Kip KE, Xu X, Orchard TJ. Polycystic ovarian syndrome (PCOS): a significant contributor to the overall burden of type 2 diabetes in women. J Womens Health (Larchmt ) 2007 Mar;16(2):191-7.
(10)   Kelestimur F, Unluhizarci K, Baybuga H, Atmaca H, Bayram F, Sahin Y. Prevalence of polycystic ovarian changes and polycystic ovary syndrome in premenopausal women with treated type 2 diabetes mellitus. Fertil Steril 2006 Aug;86(2):405-10.
(11)   Harrison CL, Lombard CB, Moran LJ, Teede HJ. Exercise therapy in polycystic ovary syndrome: a systematic review. Hum Reprod Update 2010 Sep 10.
(12)   Thomson RL, Buckley JD, Brinkworth GD. Exercise for the treatment and management of overweight women with polycystic ovary syndrome: a review of the literature. Obes Rev 2010 Jun 10.
(13)   Hoeger KM. Exercise therapy in polycystic ovary syndrome. Semin Reprod Med 2008 Jan;26(1):93-100.
(14)   Thomson RL, Buckley JD, Noakes M, Clifton PM, Norman RJ, Brinkworth GD. The effect of a hypocaloric diet with and without exercise training on body composition, cardiometabolic risk profile, and reproductive function in overweight and obese women with polycystic ovary syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2008 Sep;93(9):3373-80.
(15)   Jakubowska J, Bohdanowicz-Pawlak A, Milewicz A, Szymczak J, Bednarek-Tupikowska G, Demissie M. Plasma cytokines in obese women with polycystic ovary syndrome, before and after metformin treatment. Gynecol Endocrinol 2008 Jul;24(7):378-84.
(16)   Pedersen BK, Febbraio MA. Muscle as an Endocrine Organ: Focus on Muscle-Derived Interleukin-6. Physiol Rev 2008 Oct 1;88(4):1379-406.