Demens
Demens er en svækkelse af hjernens kognitive funktion ud over, hvad man normalt forventer af svækkelse pga. alderdom.
Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens, hvoraf de hyppigst forekommende er de såkaldte neurodegenerative sygdomme, som f.eks. Alzheimers sygdom, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene. Af andre vigtige demensformer kan nævnes vaskulær demens, der skyldes aterosklerose i hjernens blodkar.
Demens er ikke en naturlig følge af alderdom, men skyldes altid sygdom eller skader i hjernevævet, og selvom høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af ældre mennesker bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente. De neurodegenerative demenssygdomme udviser stigende hyppighed med alderen.
Der er i alt godt 55.000 demente i Danmark over 65 år, men medtages den yngre del
af befolkningen samt tilstanden meget let demens, anslås antallet af demente at nærme
sig 80.000. Som følge af den stigende middellevetid og de kommende store ældregenerationer vil antallet af ældre i Danmark stige i fremtiden, og antallet af demente vil følge denne udvikling. Samlet set har 6,6 % af befolkningen over 65 år en demenssygdom, og over 70 år er der flere demente kvinder end mænd.
Hvert år får nye knap 14.000 danskere over 65 år en demenssygdom og vil inden for
de næste 30 år fordobles. Risikoen for demens stiger væsentligt med alderen; mens
under 0,5 % af befolkningen under 75 år får demens årligt, sker dette for 4 % af mændene
og 8 % af kvinderne, der er ældre end 90 år (1).
Neurodegenerative demenssygdomme forekommer sjældent hos personer yngre end ca. 65 år, men kan dog forekomme allerede fra omkring 40-års alderen. På grund af forhold som generelt stigende levealder og den forventede ændring af alderssammensætningen i befolkningen med ældningen af den store efterkrigsgeneration, vil antallet af demente formentlig blive fordoblet inden for de næste ca. 30 år.
En metaanalyse fra 2010 (2) konkluderer, at fysisk aktivitet forebygger vaskulær demens. Analysen inkluderer 24 studier og finder en signifikant association mellem fysisk aktivitet og reduceret risiko på 0,62 (95% CI 0,42 - 0,92) for udvikling af vaskulær demens. Andre studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger Alzheimers sygdom (3-14).
En meta-analyse (15) viser, at Hazard ratio for risiko for udvikling af Alzheimers sygdom er 0,718 (0,525 – 0,982) svarende til at fysisk aktivitet, især af den intensive slags, er forbundet med ca. 28% nedsat risiko.
De fleste studier peger endvidere på, at fysisk aktivitet forebygger cognitiv svækkelse,
men resultaterne er ikke robuste og der er behov for mere forskning med anvendelse af mere ensartede metoder til at måle omfanget af fysisk aktivitet i hverdagen (5;15-22).
Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
Der er nogen, men begrænset evidens for effekten af fysisk aktivitet på kognitiv funktion hos ældre med demens. Et Cochrane-review fra 2008 (23) konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens til at konkludere, om fysisk aktivitet havde nogen som helst effekt på kognitive funktioner hos personer med demens. Siden 2008 har vi identificeret en række randomiserede, kontrollerede studier, der peger på, at fysisk aktivitet kan have nogen positiv effekt på såvel kognitiv som fysisk funktion hos personer med demens.
Et studie (24) inkluderede 31 ældre personer med demens, der blev randomiseret til en træningsgruppe eller en kontrolgruppe. Træningen bestod af et 15 ugers program med 1 times fysisk aktivitet 3 gange per uge. Efter 15 uger havde træningsgrupper forbedret deres kognitive funktion, mens kontrolgruppen oplevede et fald i kognitiv funktion. Træningsgruppen opnåede forbedret gangfunktion, mens kontrolgruppen oplevede det modsatte.
Andre studier finder i lighed med det forrige studie, at enkle interventioner i form af nogle timers fysisk aktivitet pr. uge har en positiv effekt på de fysiske funktioner hos ældre, demente personer (25;26).
Vedrørende ældre uden demens er der udført studier, der undersøger om fysisk aktivitet påvirker de ældres cognitive funktion. Lautenschlager (2008) inkluderede 170 ældre med subjektivt oplevet hukommelsesbesvær uden demens. Deltagerne blev randomiseret til enten en kontrolgruppe eller en træningsgruppe, der gennemgik et 24-ugers hjemmebaseret program med 3 x 50 minutters træning per uge. Træningen havde en signifikant, om end beskeden positiv effekt på deltagernes kognitive funktion. Effekten var fortsat til stede et år efter ophør af træning (27).
Baker (2010) inkluderede 33 midaldrende og ældre med MCI, der blev randomiseret til enten en kontrolgruppe, der lavede stræk- og balanceøvelser, eller til en træningsgruppe, der dyrkede intensiv aerobisk træning 45-60 minutter dagligt, 4 dage per uge i op til 6 måneder. Der sås signifikant positiv effekt på deltagernes kognitive funktion målt ved hjælp af et neuropsykologisk testbatteri. Effekten var ca. dobbelt så stærk for kvinder som for mænd (28).
Erickson (2011) inkluderede 120 ældre, der blev randomiseret til enten en kontrolgruppe, der lavede stræk- og muskeltræning, eller til en træningsgruppe, der i op til et år gik ture tre gange 40 minutter om ugen i rask tempo. Den fysiske træning havde en signifikant positiv effekt på volumen af hippocampus samt en ikke-signifikant effekt på deltagernes rumlige hukommelse (29).
Samlet foreligger der nogen evidens for, at fysisk aktivitet forebygger demens, men kun beskeden dokumentation for en effekt af fysisk aktivitet på kognitive funktioner hos personer, der allerede har udviklet demens. Fysisk træning har en positiv effekt på den fysiske funktion, f.eks. gangfunktionen hos personer med demens.
Mulige mekanismer
Teoretisk set kan fysisk aktivitet forebygge demens ved en effekt på hippocampus. Træningens effekt på hippocampus er formentlig medieret af BDNF (brain derived neurotropic factor), som er en vækstfaktor for hippocampus. Akut fysisk træning øger BDNF-niveauerne i hjernen (30). Patienter med demens har lave niveauer af BDNF (31). Inflammation bidrager til patogenesen ved Alzheimers sygdom (32) og regelmæssig fysisk aktivitet har anti-inflammatorisk effekt (33).
Træningstype
Træningen skal individualiseres og superviseres og sigte på at opretholde gangfunktion, balance og funktionsevne.
Kontraindikationer
Ingen generelle.
Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011
Referencer
(1) Udredning og behandling af demens. SST 2008Available from: URL: http://www.sst.dk/Udgivelser/2008/Udredning%20og%20behandling%20af%20demens%20-%20En%20Medicinsk%20Teknologi%20Vurdering.aspx
(2) Aarsland D, Sardahaee FS, Anderssen S, Ballard C. Is physical activity a potential preventive factor for vascular dementia? A systematic review. Aging Ment Health 2010 May;14(4):386-95.
(3) Rovio S, Kareholt I, Helkala EL, Viitanen M, Winblad B, Tuomilehto J, et al. Leisure-time physical activity at midlife and the risk of dementia and Alzheimer's disease. Lancet Neurol 2005 Nov;4(11):705-11.
(4) Yoshitake T, Kiyohara Y, Kato I, Ohmura T, Iwamoto H, Nakayama K, et al. Incidence and risk factors of vascular dementia and Alzheimer's disease in a defined elderly Japanese population: the Hisayama Study. Neurology 1995 Jun;45(6):1161-8.
(5) Laurin D, Verreault R, Lindsay J, MacPherson K, Rockwood K. Physical activity and risk of cognitive impairment and dementia in elderly persons. Arch Neurol 2001 Mar;58(3):498-504.
(6) Verghese J, Lipton RB, Katz MJ, Hall CB, Derby CA, Kuslansky G, et al. Leisure activities and the risk of dementia in the elderly. N Engl J Med 2003 Jun;%19;348(25):2508-16.
(7) Abbott RD, White LR, Ross GW, Masaki KH, Curb JD, Petrovitch H. Walking and dementia in physically capable elderly men. JAMA 2004 Sep 22;292(12):1447-53.
(8) Podewils LJ, Guallar E, Kuller LH, Fried LP, Lopez OL, Carlson M, et al. Physical activity, APOE genotype, and dementia risk: findings from the Cardiovascular Health Cognition Study. Am J Epidemiol 2005 Apr 1;161(7):639-51.
(9) Larson EB, Wang L, Bowen JD, McCormick WC, Teri L, Crane P, et al. Exercise is associated with reduced risk for incident dementia among persons 65 years of age and older. Ann Intern Med 2006 Jan 17;144(2):73-81.
(10) Rovio S, Kareholt I, Viitanen M, Winblad B, Tuomilehto J, Soininen H, et al. Work-related physical activity and the risk of dementia and Alzheimer's disease. Int J Geriatr Psychiatry 2007 Sep;22(9):874-82.
(11) Andel R, Crowe M, Pedersen NL, Fratiglioni L, Johansson B, Gatz M. Physical Exercise at Midlife and Risk of Dementia Three Decades Later: A Population-Based Study of Swedish Twins. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2008 Jan 1;63(1):62-6.
(12) Ravaglia G, Forti P, Lucicesare A, Pisacane N, Rietti E, Bianchin M, et al. Physical activity and dementia risk in the elderly: findings from a prospective Italian study. Neurology 2008 May 6;70(19 Pt 2):1786-94.
(13) Akbaraly TN, Portet F, Fustinoni S, Dartigues JF, Artero S, Rouaud O, et al. Leisure activities and the risk of dementia in the elderly: results from the Three-City Study. Neurology 2009 Sep 15;73(11):854-61.
(14) Scarmeas N, Luchsinger JA, Schupf N, Brickman AM, Cosentino S, Tang MX, et al. Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease. JAMA 2009 Aug 12;302(6):627-37.
(15) Williams JW, Plassman BL, Burke J, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Evid Rep Technol Assess (Full Rep ) 2010 Apr;(193):1-727.
(16) Ho SC, Woo J, Sham A, Chan SG, Yu AL. A 3-year follow-up study of social, lifestyle and health predictors of cognitive impairment in a Chinese older cohort. Int J Epidemiol 2001 Dec;30(6):1389-96.
(17) Yaffe K, Barnes D, Nevitt M, Lui LY, Covinsky K. A prospective study of physical activity and cognitive decline in elderly women: women who walk. Arch Intern Med 2001 Jul 23;161(14):1703-8.
(18) Schuit AJ, Feskens EJ, Launer LJ, Kromhout D. Physical activity and cognitive decline, the role of the apolipoprotein e4 allele. Med Sci Sports Exerc 2001 May;33(5):772-7.
(19) Lytle ME, Vander BJ, Pandav RS, Dodge HH, Ganguli M. Exercise level and cognitive decline: the MoVIES project. Alzheimer Dis Assoc Disord 2004 Apr;18(2):57-64.
(20) Verghese J, LeValley A, Derby C, Kuslansky G, Katz M, Hall C, et al. Leisure activities and the risk of amnestic mild cognitive impairment in the elderly. Neurology 2006 Mar 28;66(6):821-7.
(21) Yaffe K, Fiocco AJ, Lindquist K, Vittinghoff E, Simonsick EM, Newman AB, et al. Predictors of maintaining cognitive function in older adults: the Health ABC study. Neurology 2009 Jun 9;72(23):2029-35.
(22) Devore EE, Kang JH, Okereke O, Grodstein F. Physical activity levels and cognition in women with type 2 diabetes. Am J Epidemiol 2009 Oct 15;170(8):1040-7.
(23) Forbes D, Forbes S, Morgan DG, Markle-Reid M, Wood J, Culum I. Physical activity programs for persons with dementia. Cochrane Database Syst Rev 2008 Jul 16;(3):CD006489.
(24) Kemoun G, Thibaud M, Roumagne N, Carette P, Albinet C, Toussaint L, et al. Effects of a physical training programme on cognitive function and walking efficiency in elderly persons with dementia. Dement Geriatr Cogn Disord 2010;29(2):109-14.
(25) Rolland Y, Pillard F, Klapouszczak A, Reynish E, Thomas D, Andrieu S, et al. Exercise program for nursing home residents with Alzheimer's disease: a 1-year randomized, controlled trial. J Am Geriatr Soc 2007 Feb;55(2):158-65.
(26) Steinberg M, Leoutsakos JM, Podewils LJ, Lyketsos CG. Evaluation of a home-based exercise program in the treatment of Alzheimer's disease: the Maximizing Independence in Dementia (MIND) study. Int J Geriatr Psychiatry 2009 Jul;24(7):680-5.
(27) Lautenschlager NT, Cox KL, Flicker L, Foster JK, van Bockxmeer FM, Xiao J, et al. Effect of physical activity on cognitive function in older adults at risk for Alzheimer disease: a randomized trial. JAMA 2008 Sep 3;300(9):1027-37.
(28) Baker LD, Frank LL, Foster-Schubert K, Green PS, Wilkinson CW, McTiernan A, et al. Effects of aerobic exercise on mild cognitive impairment: a controlled trial. Arch Neurol 2010 Jan;67(1):71-9.
(29) Erickson KI, Voss MW, Prakash RS, Basak C, Szabo A, Chaddock L, et al. Exercise training increases size of hippocampus and improves memory. Proc Natl Acad Sci U S A 2011 Feb 15;108(7):3017-22.
(30) Pedersen BK, Pedersen M, Krabbe KS, Bruunsgaard H, Matthews VB, Febbraio MA. Role of exercise-induced brain-derived neurotrophic factor production in the regulation of energy homeostasis in mammals. Exp Physiol 2009 Sep 11;94(12):1153-60.
(31) Kim JM, Stewart R, Bae KY, Kim SW, Yang SJ, Park KH, et al. Role of BDNF val66met polymorphism on the association between physical activity and incident dementia. Neurobiol Aging 2010 Feb;%19.
(32) Pedersen BK. The Diseasome of Physical Inactivity- and the role of myokines in muscle-fat cross talk. J Physiol 2009 Sep 14;587:5559-68.
(33) Petersen AM, Pedersen BK. The anti-inflammatory effect of exercise. J Appl Physiol 2005 Apr;98(4):1154-62.
