Astma

Asthma bronchiale (astma) er en kronisk inflammatorisk sygdom, karakteri­seret ved anfaldsvis reversibel nedsættelse af lungefunktionen og øget følsomhed i luftvejene for en række stimuli (1).

Allergi er en vigtig årsag til astmasymptomer, især hos børn, mens mange voksne har astma uden allergisk komponent. Miljøfaktorer, herunder tobaksrøg og luftforurening, bidrager til udviklingen af astma; 6-8% af danskerne har astma.

Fysisk træning udgør et særligt problem for personer med astma. På den ene side kan fysisk aktivitet provokere bronkokonstriktion hos de fleste astmatikere (2). På den anden side er regelmæssig fysisk aktivitet vigtig i rehabiliteringen af astma og i patientuddannelsen (3).

Mennesker med astma har brug for instruktion i, hvordan de kan forebygge anstrengelsesudløste symptomer, således at de som andre mennesker kan få gavn af de positive effekter af fysisk aktivitet mod øvrige sygdomme. Specielt hvad angår børn er det vigtigt, at de er instruerede i, hvordan fysisk aktivitet kan tilpasses astma, idet fysisk aktivitet er vigtig for børns motoriske og sociale udvikling.

Anstrengelsesudløst astma kan forebygges ved grundig opvarmning samt ved en række anti-astmamidler, f.eks. kort- eller langtidsvirkende betaagonister, leukotrienantagonister eller kromoner. Det afhjælper desuden også en del af de anstrengelsesudløste symptomer, at den forebyggende behandling er afpasset således, at astmaen og dermed luftvejenes følsomhed er under kontrol. Den faste behandling med astmamedicin, først og fremmest inhalationssteroider, er afgørende for træningsmulighederne. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på triggerfaktorer som f.eks. aktuel luftvejsinfektion eller triggere i de omgivelser, hvori der dyrkes fysisk aktivitet, f.eks. pollen, skimmelsvampe, kulde, luftforurening, tobaksrøg osv. Nogle studier finder, at astmatikere har dårlig kondition (4-6), men andre studier gør ikke (7). Uanset patientens kondition er vejledning og medicin vigtig, således at alle astmatikere har mulighed for at dyrke fysisk aktivitet uden at være bange for symptomerne.

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Effekten af at træne patienter med astma er dokumenteret i et Cochrane-review fra 2005 (8) baseret på 13 randomiserede, kontrollerede studier omfattende 455 personer i alderen + 8 år. Fysisk træning havde ingen effekt, hverken positiv eller negativ, på hvile-lungefunktion eller antal dage med astma. Fysisk træning øgede konditionstallet med 5,4 ml/kg/min (95% CI 4,2-6,6). Et ikke-kontrolleret studie viste, at det er muligt for voksne astmatikere at gennemføre et træningsprogram ved høj intensitet (9). Patienterne trænede i indendørs svømmehal ved 80-90% af maksimal iltoptagelse (VO2max), 45 minutter pr. gang. Initialt 1 gang om ugen, derefter 2 gange om ugen i 10 uger. Der var bedring af konditionen, færre fysisk aktivitetsinducerede astmatilfælde, mindre angst i forbindelse med fysisk anstrengelse og mindre følelse af dyspnø. Ved 3-års efterundersøgelse var 68% af patienterne fortsat fysisk aktive med træning 1-2 gange om ugen (10). Fysisk træning har positive effekter, hvad angår astmapatienters psykosociale morbiditet og livskvalitet (11;12).

 

Mulige mekanismer

Fysisk aktivitet bedrer ikke lungefunktionen hos patienter med astma, men øger den kardiorespiratoriske kondition via effekt på muskulaturen og hjertet. Det er en gennemgående hypotese (13), at fysisk træning hos astmatikere bidrager til at nedsætte ventilationen under arbejde og dermed reducerer risikoen for at provokere et astmaanfald under fysisk aktivitet. 
Det er endvidere muligt, at fysisk træning inducerer en anti-inflammatorisk effekt i lungerne (14).

 

Træningstype

Den fysiske træning skal tilrettelægges individuelt og primært omfatte aerob træning ved moderat til høj intensitet. Den aerobe træning kan f.eks. være løb, cykling, boldspil eller svømning. Nogle patienter vil have gavn af lokal behandling med f.eks. beta-2-agonist eller leukotrienantagonist 10-20 minutter forud for træningen (15). Behandlingen ordineres af lægen og det er væsentligt at den daglige behandling med forebyggende medicin er optimal. Derudover er det en fordel at varme op med lav intensitet i ca.15 minutter. Til helt utrænede personer anbefales aerob fysisk aktivitet, der starter ved lav intensitet og gradvist øges til moderat intensitet, ligesom varigheden af den fysiske aktivitet øges gradvist.  Efter 1-2 måneder bør træningen foregå mindst 3 dage om ugen.

 

Kontraindikationer

Ved akut eksacerbation af astmasymptomer anbefales træningspause. Ved infektion anbefales træningspause indtil en dags symptomfrihed, hvorefter træningen langsomt genoptages.

Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   National Institute of Health NHLaBI. Global initiative for asthma. NIH publication 1995;no. 95-3659.
(2)   Carlsen KH, Carlsen KC. Exercise-induced asthma. Paediatr Respir Rev 2002;3(2):154.
(3)   Orenstein DM. The child and the adolescent athlete. In: Bar-Or O, editor. Asthma and sports. Blackwell Science; 1995. p. 433-54.
(4)   Malkia E, Impivaara O. Intensity of physical activity and respiratory function in subjects with and without bronchial asthma. Scand J Med Sci Sports 1998 Feb;8(1):27-32.
(5)   Clark CJ, Cochrane LM. Assessment of work performance in asthma for determination of cardiorespiratory fitness and training capacity. Thorax 1988 Oct;43(10):745-9.
(6)   Garfinkel SK, Kesten S, Chapman KR, Rebuck AS. Physiologic and nonphysiologic determinants of aerobic fitness in mild to moderate asthma. Am Rev Respir Dis 1992 Apr;145(4 Pt 1):741-5.
(7)   Santuz P, Baraldi E, Filippone M, Zacchello F. Exercise performance in children with asthma: is it different from that of healthy controls? Eur Respir J 1997 Jun;10(6):1254-60.
(8)   Ram FSF, Robinson S, Black PN, Picot J. Physical training for asthma. Cochrane Database Syst Rev 2005;(4):CD001116.
(9)   Emtner M, Herala M, Stalenheim G. High-intensity physical training in adults with asthma. A 10-week rehabilitation program. Chest 1996 Feb;109(2):323-30.
(10)   Emtner M, Finne M, Stalenheim G. A 3-year follow-up of asthmatic patients participating in a 10-week rehabilitation program with emphasis on physical training. Arch Phys Med Rehabil 1998 May;79(5):539-44.
(11)   Mendes FA, Goncalves RC, Nunes MP, Saraiva-Romanholo BM, Cukier A, Stelmach R, et al. Effects of aerobic training on psychosocial morbidity and symptoms in patients with asthma: a randomized clinical trial. Chest 2010 Aug;138(2):331-7.
(12)   Turner S, Eastwood P, Cook A, Jenkins S. Improvements in Symptoms and Quality of Life following Exercise Training in Older Adults with Moderate/Severe Persistent Asthma. Respiration 2010 May 22.
(13)   Ram FS, Robinson SM, Black PN. Effects of physical training in asthma: a systematic review. Br J Sports Med 2000 Jun;34(3):162-7.
(14)   Silva RA, Vieira RP, Duarte AC, Lopes FD, Perini A, Mauad T, et al. Aerobic training reverses airway inflammation and remodelling in an asthma murine model. Eur Respir J 2010 May;35(5):994-1002.
(15)   Tan RA, Spector SL. Exercise-induced asthma: diagnosis and management. Ann Allergy Asthma Immunol 2002 Sep;89(3):226-35.