Angst
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Man regner med, at 5% af alle danskere aktuelt lider af sygelig angst. I løbet af et år vil ca. 7% opleve at få én eller anden form for angstsygdom, mens 15% vil opleve at få en angstsygdom i løbet af livet.
Kvinder oplever angst dobbelt så hyppigt som mænd, dog med undtagelse af OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og sygdomsangst (hypokondri), hvor hyppigheden er den samme for de to køn (1;2).
Angstsymptomer kan opdeles i fire grupper:
- Psykiske symptomer, lige fra den lettere nervøsitet og uro til den voldsomme panikfølelse med angst for at dø eller blive sindssyg
- Kropslige symptomer som hjertebanken, rysten, svedtendens, mavesymptomer og svimmelhed
- Ængstelige tanker omkring hvad der vil ske, f.eks. forestillinger om faretruende begivenheder, udvikling af sygdom eller død
- Undvigelsesadfærd, flugt og undgåelse af de steder og situationer, der giver angst.
De vigtigste overordnede angstlidelser er fobier (agorafobi, socialfobi og enkeltfobi), panikangst og generaliseret angst. Dertil kommer de specielle angstformer OCD og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Angst ses desuden som et symptom ved mange forskellige kropslige og psykiske sygdomme.
Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er ofte tale om en kombination af en arvelig sårbarhed og belastninger under opvæksten eller senere i livet. Angstlidelsers alvorlighedsgrad kan variere over tid, og spontane forbedringer forekommer. Mange vil blive langvarigt eller kronisk invaliderede uden behandling.
Epidemiologiske studier indicerer, at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger angstsymptomer, men der er ikke studier, der kan belyse om der er en kausal sammenhæng (3,4,5).
Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
Samtaleterapi, medicinering og ikke mindst kognitiv adfærdsterapi (eksponeringsbehandling) udgør kernen i behandlingen. Der foreligger nogen, men begrænset viden om effekten af fysisk aktivitet som behandling af angst. I flere randomiserede, kontrollerede studier af forsøgspersoner med normalt eller øget angst niveau, som ikke opfylder kriterier for psykiatrisk diagnose, er det påvist, at fysisk aktivitet kan reducere angstsymptomer og følelsen af spænding. Det er derimod usikkert, om der er langvarig effekt (6;7).
Klassiske undersøgelser fra 1970’erne vedrører personer, der fik angstanfald, når de skulle køre med bus. Når de stod på bussen, blev de grebet af angst med høj puls, svedtendens og følelse af ikke at kunne få vejret. Patienterne blev bedt om at løbe til bussen, så de havde høj puls og var forpustede, når de stod på bussen. Dermed var de fysiske symptomer maksimalt aktiverede og blev ikke forværrede, når de stod på bussen. Patienterne tilskrev den høje puls, svedtendensen og forpustelsen, at de havde løbet til bussen, og angsten for bussen aftog (8;9).
En metaanalyse inkluderede 40 studier og konkluderede, at fysisk træning reducerede angstsymptomer hos personer med kronisk sygdom, heriblandt hjertekarsygdom, fibromyalgi, multipel sklerose, psykiske lidelser, cancer og kronisk obstruktiv lungesygdom (10).
Træningstype
Den fysiske træning skal individualiseres og kan med fordel superviseres. Der er størst erfaring for aerob træning. Træningen kan med fordel foregå på små hold. Der anbefales aerob fysisk aktivitet, der starter ved lav intensitet og gradvist øges til moderat intensitet, ligesom varigheden af den fysiske aktivitet øges gradvist.
Mulige mekanismer
Den positive effekt på angst antages at være multifaktoriel. Nogle peger på, at den fysiske aktivitet er en form for distraktion, der afleder patientens angstsymptomer. Til støtte for denne teori er det fremført, at man kan opnå samme effekt ved hvile i lydisoleret rum (11).
I den vestlige verden anses det for sundt at være fysisk aktiv, og en person med psykisk sygdom, der motionerer, kan forvente positiv feedback fra omverdenen og social kontakt (12). Det er en normal foreteelse at dyrke motion, hvorved en ringslutning kan opstå: Den, der motionerer, føler sig normal. Hvis man er fysisk aktiv ved relativt høj intensitet, er det svært samtidig at tænke/spekulere meget, og den fysiske aktivitet kan benyttes som afledning af tanker og situationer, der kan give angst. Fysisk aktivitet øger konditionen og muskelstyrken og dermed det fysiske velvære. Der er herudover en række teorier om, at hormonændringerne under fysisk aktivitet kan påvirke sindsstemningen. Dette gælder f.eks. betaendorfin-niveauet og monoamin-koncentrationerne (13).
Personer med angst oplever indre uro. Under fysisk aktivitet stiger pulsen, og man sveder. At opleve disse fysiologiske ændringer i forbindelse med normal fysisk udfoldelse kan tænkes at give den angste/depressive person den vigtige erfaring, at det ikke er farligt at have høj puls, svede etc.
Ordination
Progressiv aerob træning så vidt muligt dagligt. Træningen kan med fordel være superviseret. Den aerobe træning kan være gang/løb, cykling eller svømning. Den fysiske aktivitet monitoreres, således at patienten gradvis kommer op på Borg skala 15-16. Initialt trænes på Borg skala 12-13 i 10-20 minutter med gradvis øgning til Borg skala 15-16 til træning i alt i 30 minutter.
Patienter med angst kan evt. være i behandling med beta-blokkere og vil ikke opleve øget puls, men kan netop monitoreres ved Borg skala.
Kontraindikationer
Ingen generelle.
Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011
Referencer
(1) Rosenberg R, Videbech P. [Reference programs for anxiety disorders and unipolar depression. The Danish Society of Psychiatry]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 17;170(12):1051.
(2) http://www.psykiatrifonden.dk. 2010. Ref Type: Internet Communication
(3) Pasco JA, Williams LJ, Jacka FN, Henry MJ, Coulson CE, Brennan SL, et al. Habitual physical activity and the risk for depressive and anxiety disorders among older men and women. Int Psychogeriatr 2010 Sep 24;1-7.
(4) Goodwin RD. Association between coping with anger and feelings of depression among youths. Am J Public Health 2006 Apr;96(4):664-9.
(5) Strohle A, Feller C, Onken M, Godemann F, Heinz A, Dimeo F. The acute antipanic activity of aerobic exercise. Am J Psychiatry 2005 Dec;162(12):2376-8.
(6) Conn VS. Anxiety outcomes after physical activity interventions: meta-analysis findings. Nurs Res 2010 May;59(3):224-31.
(7) Raglin JS. Anxiolytic effects of physical activity. In: Morgan WP, editor. Physical activity and mental health.Washington D.C.: Taylor & Francis; 1997. p. 107-26.
(8) Orwin A. 'The running treatment': a preliminary communication on a new use for an old therapy (physical activity) in the agoraphobic syndrome. Br J Psychiatry 1973 Feb;122(567):175-9.
(9) Orwin A. Treatment of a situational phobia--a case for running. Br J Psychiatry 1974 Jul;125(0):95-8.
(10) Herring MP, O'Connor PJ, Dishman RK. The effect of exercise training on anxiety symptoms among patients: a systematic review. Arch Intern Med 2010 Feb 22;170(4):321-31.
(11) Bahrke MS, Morgan WP. Anxiety reduction following exercise and meditation. Cognit Ther Res 1978;4:323-33.
(12) Scott MG. The contributions of physical activity to psychological development. Res Q 1960;31:307-20.
(13) Mynors-Wallis LM, Gath DH, Day A, Baker F. Randomised controlled trial of problem solving treatment, antidepressant medication, and combined treatment for major depression in primary care. BMJ 2000 Jan 1;320(7226):26-30.
(14) Campbell S, Marriott M, Nahmias C, MacQueen GM. Lower hippocampal volume in patients suffering from depression: a meta-analysis. Am J Psychiatry 2004 Apr;161(4):598-607.
