Mavetarmsygdomme

I denne artikel behandles mavetarmkanalens symptomer under ét, idet der lægges vægt på, i hvilket omfang træning provokerer symptomer.

Mavetarmkanalen er ikke et ”atletisk organ”, der i lighed med f.eks. hjertet adapterer til øget træningsgrad eller stor mængde træning. I forbindelse med intens og langvarig fysisk træning kan der opstå symptomer fra gastrointestinalkanalen i form af halsbrand, opspyt, kvalme, opkastninger, abdominalsmerter og diarre (1). Disse symptomer rapporteres hos op til 50% af alle atleter (2). Mekanismerne er ikke kendte, men omfatter formentlig reduceret blodgennemstrømning i mavetarmkanalen, ændret motilitet, øget mekanisk tryk og neuroendokrine ændringer (3).

Øvre gastrointestinale symptomer

Reflukssymptomer i forbindelse med fysisk aktivitet er beskrevet hos både trænede (4) og utrænede (5) personer. Kvalme og opkastning opstår især efter hård fysisk aktivitet (6). Mens moderat fysisk aktivitet ikke synes at påvirke ventriklens tømningshastighed, er denne forsinket ved fysisk træning af høj intensitet (7). Et studie evaluerede effekten af forskellige former for fysisk aktivitet og fandt, at løb inducerede de fleste symptomer, mens cykling inducerede færrest symptomer. Refluks opstod lige hyppigt ved faste som postprandialt, men med større mængde postprandialt (8). Der var ikke effekt af behandling med syrehæmmeren omeprazol på aktivitetsinduceret refluks (9), mens sportsdrik (sukkervand) dæmpede symptomerne i højere grad end vand (10).

Nedre gastrointestinale symptomer
Det har været almindeligt antaget, at den oro-anale transittid generelt er øget ved fysisk aktivitet, men der er ikke videnskabeligt holdepunkt herfor (10-12). Studier, der har vurderet colon transittid efter fysisk aktivitet, har fundet denne enten øget (13) eller uændret (14;15). Et studie fandt, at akut fysisk aktivitet hæmmede colonmotilitet (16). Sidstnævnte studie vurderede effekten af en kortvarig intervention og kan ikke ekstrapoleres til diarre hos f.eks. maratonløbere.

Gastrointestinal blødning anses for at være udtryk for tarmiskæmi ved intens langvarig fysisk aktivitet, hvor bl.a. blodet shuntes til de arbejdende muskler. Dette alvorlige symptom kan i nogen grad forebygges ved at sikre hydrering (1;17).

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Der er kun beskeden viden om effekten af træning som behandling af mavetarmkanalens sygdomme. Udvalgte diagnoser skal kort gennemgås. Den manglende evidens skyldes først og fremmest mangel på relevante studier.

Obstipation
Obstipation forekommer hos ca. 2% af befolkningen, hyppigst hos kvinder. Lav fysisk aktivitet er associeret med obstipation (18;19). Obstipation øges med alderen, og ældre mennesker har forlænget colon transittid (20). Som omtalt ovenfor er det imidlertid usikkert, i hvilket omfang fysisk aktivitet påvirker colon transittiden, og gode råd til patienten om, at fysisk træning vil kunne afhjælpe obstipation, bygger i højere grad på ”almindelig erfaring” end på videnskabelige undersøgelser.
Et studie inkluderede 8 patienter med kronisk idiopatisk obstipation, som blev fulgt 2 uger i hvile og under 4 ugers træning (en times aerob træning dagligt, fem dage om ugen) (21). Træning havde ingen effekt på obstipationen.

En spørgeskemaundersøgelse vedrørende defækationsmønster og fysisk aktivitet inkluderede 1.069 funktionærer i alderen 24 til 77 år (Veterans Affairs (VA) Black Hills Health Care System). Obstipation var et problem for 19,4 % af de adspurgte. Der var ingen forskel i mængden eller intensiteten af den fysiske aktivitet blandt personer med og uden obstipation. Fysisk aktivitet var positivt korreleret med mål for livskvalitet, fysisk funktion og selvopfattet helbred. Ydermere havde personer med obstipation dårligere livskvalitet end personer uden mavetarmproblemer (22).

Cholelithiasis
To prospektive studier omfattende 60.290 kvinder (23) og 45.813 mænd (24) påviste reduceret risiko for cholelithiasis hos patienter, der er fysisk aktive, og beregnede, at 34% af symptomgivende galdestenssygdom kunne forebygges ved fysisk aktivitet 30 minutter dagligt 5 gange om ugen. Der er imidlertid ikke identificeret randomiserede kliniske studier, hvor effekten af træning som terapi blev evalueret.

Colon irritabile
Patienter med colon irritabile, der er fysisk aktive, har færre symptomer (25), og der er en invers korrelation mellem smerter og fysisk aktivitetsniveau (26).

Coloncancer
Fysisk aktivitet forebygger coloncancer (indsæt krydsrefrence til cancer kapitel) (27;28). I en kohorte af 669 mænd med colorectal cancer stadie I og II og ingen tegn på metastaser fandt man, at mænd, der var fysisk aktive svarende til moderat fysisk aktivitet 30 min om dagen, halverede risikoen for colorectal cancerspecifik mortalitet i sammenligning med personer, som var fysisk inaktive. (29). Dette studie er i overensstemmelse med andre observationsstudier, der peger på en mulig beskyttende effekt på cancerspecifik mortalitet, når patienter med colorectal cancer stadie I til II har et højt niveau af fysisk aktivitet efter diagnose og tilsyneladende radikal operation (30-32).

 Moderate mængder af fysisk aktivitet var desuden associeret med øget livskvalitet hos personer, der var behandlet for colorectal cancer (33).

Inflammatorisk tarmsygdom
For personer med inflammatorisk tarmsygdom er der god evidens for, at fysisk aktivitet forbedrer deres livskvalitet og nogen, men beskeden, evidens for en positiv effekt på tarmsymptomer. Der er ingen evidens for, at fysisk aktivitet forværrer patienternes symptomer (34).

Patienter med Chrohns sygdom tolererede 12 ugers fysisk træning med moderat intensitet (ca. 30 minutter 3 gange om ugen) uden eksacerbation i sygdommen (35). Én times fysisk aktivitet ved 60% af maksimal iltoptagelse (VO2max) ændrede ikke transittid, permeabilitet eller neutrofil funktion (36).

 

Mulige mekanismer

Er gennemgået ovenfor.

 

Træningstype

Patienter med tarmsygdomme skal så vidt muligt følge de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne.

 

Kontraindikationer

Ingen generelle.

 

Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   Simren M. Physical activity and the gastrointestinal tract. Eur J Gastroenterol Hepatol 2002 Oct;14(10):1053-6.
(2)   Moses FM. The effect of exercise on the gastrointestinal tract. Sports Med 1990 Mar;9(3):159-72.
(3)   Brouns F, Beckers E. Is the gut an athletic organ? Digestion, absorption and exercise. Sports Med 1993 Apr;15(4):242-57.
(4)   Soffer EE, Merchant RK, Duethman G, Launspach J, Gisolfi C, Adrian TE. Effect of graded exercise on esophageal motility and gastroesophageal reflux in trained athletes. Dig Dis Sci 1993 Feb;38(2):220-4.
(5)   Soffer EE, Wilson J, Duethman G, Launspach J, Adrian TE. Effect of graded exercise on esophageal motility and gastroesophageal reflux in nontrained subjects. Dig Dis Sci 1994 Jan;39(1):193-8.
(6)   Peters HP, Bos M, Seebregts L, Akkermans LM, Berge Henegouwen GP, Bol E, et al. Gastrointestinal symptoms in long-distance runners, cyclists, and triathletes: prevalence, medication, and etiology. Am J Gastroenterol 1999 Jun;94(6):1570-81.
(7)   Neufer PD, Young AJ, Sawka MN. Gastric emptying during walking and running: effects of varied exercise intensity. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 1989;58(4):440-5.
(8)   Clark CS, Kraus BB, Sinclair J, Castell DO. Gastroesophageal reflux induced by exercise in healthy volunteers. JAMA 1989 Jun 23;261(24):3599-601.
(9)   Peters HP, De Kort AF, Van Krevelen H, Akkermans LM, Berge Henegouwen GP, Bol E, et al. The effect of omeprazole on gastro-oesophageal reflux and symptoms during strenuous exercise. Aliment Pharmacol Ther 1999 Aug;13(8):1015-22.
(10)   Peters HP, de Vries WR, Akkermans LM, Berge-Henegouwen GP, Koerselman J, Wiersma JW, et al. Duodenal motility during a run-bike-run protocol: the effect of a sports drink. Eur J Gastroenterol Hepatol 2002 Oct;14(10):1125-32.
(11)   Soffer EE, Summers RW, Gisolfi C. Effect of exercise on intestinal motility and transit in trained athletes. Am J Physiol 1991 May;260(5 Pt 1):G698-G702.
(12)   Koffler KH, Menkes A, Redmond RA, Whitehead WE, Pratley RE, Hurley BF. Strength training accelerates gastrointestinal transit in middle-aged and older men. Med Sci Sports Exerc 1992 Apr;24(4):415-9.
(13)   Oettle GJ. Effect of moderate exercise on bowel habit. Gut 1991 Aug;32(8):941-4.
(14)   Bingham SA, Cummings JH. Effect of exercise and physical fitness on large intestinal function. Gastroenterology 1989 Dec;97(6):1389-99.
(15)   Coenen C, Wegener M, Wedmann B, Schmidt G, Hoffmann S. Does physical exercise influence bowel transit time in healthy young men? Am J Gastroenterol 1992 Mar;87(3):292-5.
(16)   Rao SS, Beaty J, Chamberlain M, Lambert PG, Gisolfi C. Effects of acute graded exercise on human colonic motility. Am J Physiol 1999 May;276(5 Pt 1):G1221-G1226.
(17)   Peters HP, Akkermans LM, Bol E, Mosterd WL. Gastrointestinal symptoms during exercise. The effect of fluid supplementation. Sports Med 1995 Aug;20(2):65-76.
(18)   Everhart JE, Go VL, Johannes RS, Fitzsimmons SC, Roth HP, White LR. A longitudinal survey of self-reported bowel habits in the United States. Dig Dis Sci 1989 Aug;34(8):1153-62.
(19)   Kinnunen O. Study of constipation in a geriatric hospital, day hospital, old people's home and at home. Aging (Milano ) 1991 Jun;3(2):161-70.
(20)   Evans JM, Fleming KC, Talley NJ, Schleck CD, Zinsmeister AR, Melton LJ, III. Relation of colonic transit to functional bowel disease in older people: a population-based study. J Am Geriatr Soc 1998 Jan;46(1):83-7.
(21)   Meshkinpour H, Selod S, Movahedi H, Nami N, James N, Wilson A. Effects of regular exercise in management of chronic idiopathic constipation. Dig Dis Sci 1998 Nov;43(11):2379-83.
(22)   Tuteja AK, Talley NJ, Joos SK, Woehl JV, Hickam DH. Is constipation associated with decreased physical activity in normally active subjects? Am J Gastroenterol 2005 Jan;100(1):124-9.
(23)   Leitzmann MF, Rimm EB, Willett WC, Spiegelman D, Grodstein F, Stampfer MJ, et al. Recreational physical activity and the risk of cholecystectomy in women. N Engl J Med 1999 Sep 9;341(11):777-84.
(24)   Leitzmann MF, Giovannucci EL, Rimm EB, Stampfer MJ, Spiegelman D, Wing AL, et al. The relation of physical activity to risk for symptomatic gallstone disease in men. Ann Intern Med 1998 Mar 15;128(6):417-25.
(25)   Lustyk MK, Jarrett ME, Bennett JC, Heitkemper MM. Does a physically active lifestyle improve symptoms in women with irritable bowel syndrome? Gastroenterol Nurs 2001 May;24(3):129-37.
(26)   Colwell LJ, Prather CM, Phillips SF, Zinsmeister AR. Effects of an irritable bowel syndrome educational class on health-promoting behaviors and symptoms. Am J Gastroenterol 1998 Jun;93(6):901-5.
(27)   Thune I, Furberg AS. Physical activity and cancer risk: dose-response and cancer, all sites and site-specific. Med Sci Sports Exerc 2001 Jun;33(6 Suppl):S530-S550.
(28)   Wolin KY, Yan Y, Colditz GA, Lee IM. Physical activity and colon cancer prevention: a meta-analysis. Br J Cancer 2009 Feb 24;100(4):611-6.
(29)   Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Ogino S, Kirkner GJ, Chan AT, Willett W, et al. Physical activity and male colorectal cancer survival. Arch Intern Med 2009 Dec 14;169(22):2102-8.
(30)   Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Holmes MD, Chan AT, Chan JA, Colditz GA, et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3527-34.
(31)   Meyerhardt JA, Heseltine D, Niedzwiecki D, Hollis D, Saltz LB, Mayer RJ, et al. Impact of physical activity on cancer recurrence and survival in patients with stage III colon cancer: findings from CALGB 89803. J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3535-41.
(32)   Meyerhardt JA, Ogino S, Kirkner GJ, Chan AT, Wolpin B, Ng K, et al. Interaction of molecular markers and physical activity on mortality in patients with colon cancer. Clin Cancer Res 2009 Sep 15;15(18):5931-6.
(33)   Lynch BM, Cerin E, Owen N, Aitken JF. Associations of leisure-time physical activity with quality of life in a large, population-based sample of colorectal cancer survivors. Cancer Causes Control 2007 Sep;18(7):735-42.
(34)   Packer N, Hoffman-Goetz L, Ward G. Does physical activity affect quality of life, disease symptoms and immune measures in patients with inflammatory bowel disease? A systematic review. J Sports Med Phys Fitness 2010 Mar;50(1):1-18.
(35)   Loudon CP, Corroll V, Butcher J, Rawsthorne P, Bernstein CN. The effects of physical exercise on patients with Crohn's disease. Am J Gastroenterol 1999 Mar;94(3):697-703.
(36)   D'Inca R, Varnier M, Mestriner C, Martines D, D'Odorico A, Sturniolo GC. Effect of moderate exercise on Crohn's disease patients in remission. Ital J Gastroenterol Hepatol 1999 Apr;31(3):205-10.