Hyperlipidæmi

Hyperlipidæmi er forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet. Primære hyperlipidæmier forårsaget af miljøpåvirkninger og genetiske faktorer er langt de hyppigste og udgør ca. 98 % af alle hyperlipidæmier.

Isoleret hyperkolesterolæmi og kombineret hyperlipidæmi er de hyppigste former for hyperlipidæmi og skyldes for de fleste menneskers vedkommende et for stort indtag af fedt. Disse former for hyperlipidæmi er associeret med øget risiko for aterosklerose. Ved isoleret hyperkolesterolæmi ses forhøjede koncentrationer af LDL-kolesterol. Høj koncentration af LDL medfører, at disse partikler presses ind i intima, hvor de oxideres og optages af makrofager. Således dannes først fedtlæsionen og senere aterosklerose med intra- og ekstracellulær kolesterolaflejring, fibrose, celledød og egentlig forkalkning. Triglyceridforhøjelse med samtidig let kolesterolforhøjelse betyder, at der også er en forhøjelses af IDL- og VLDL-partikler i blodet. Disse partikler fanges måske endda nemmere end LDL-partiklen i intima og fremmer derved ligeledes ateroskleroseudvikling. Lav koncentration af HDL-partikler betyder formentlig, at fjernelsen af kolesterol fra karvæggen er nedsat. Der er konsensus om, at fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af kardiovakulære sygdomme (1;2), og det har været foreslået, at én af mange mekanismer kunne være en positiv effekt af træningen på blodets lipidprofil (3;4).  Epidemiologiske undersøgelser indicerer, at fysisk aktivitet forebygger hyperlipidæmi (5;6).

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Der er i dag evidens for, at fysisk træning af stor mængde, uafhængigt af vægttab, inducerer hensigtsmæssig effekt på blodets lipidprofil. En række oversigtsartikler opsummerer denne viden (4;7-18).

En metaanalyse fra 2007 undersøgte effekten af træning på HDL-kolesterol. Analysen inkluderede 25 randomiserede, kontrollerede studier. Træningen var enten gang, cykling eller svømning (19). Træning havde en gennemsnitlig signifikant, men moderat effekt på HDL-kolesterol. Den minimale mængde fysisk aktivitet, der var nødvendig for at inducere en effekt var 120 min fysisk aktivitet pr. uge eller et energiforbrug svarende til 3780 kJ.  Varigheden af den fysiske aktivitet havde større betydning end intensiteten af den fysiske aktivitet. For hver gang man forlængede varigheden af den fysiske aktivitet med 10 minutter, var der i gennemsnit en forøgelse i HDL-kolesterolniveauet på 1,4 mg/dL (0,036-mmol/L).

Den gennemsnitlige effekt af fysisk aktivitet på HDL er klinisk relevant om end noget mindre end den effekt, man kan opnå ved anvendelse af lipidsænkende medicin (20). Det er estimeret, at hver gang HDL stiger 0,025 mmol/l, reduceres den kardiovaskulære risiko med 2 % for mænd og med mindst 3 % for kvinder (21;22). Træning inducerede en gennemsnitlig stigning i HDL-koncentration på 0,036 mmol/L. For den undergruppe af personer, der havde et BMI under 28 og et totalt kolesteroltal på over 5,7 mmol/l, fandt man, at træning inducerede en stigning i HDL-koncentrationen på 0,054 mmol/l (23). For den sidstnævnte gruppe vil fysisk træning således kunne nedsætte den kardiovaskulære risiko med ca. 4 % for mænd og 6 % for kvinder. Ved at øge mængden af fysisk aktivitet udover 120 minutter om ugen, hvilket er mindre end den generelle anbefaling for fysisk aktivitet for voksne, kan man forvente en større effekt.

Den føromtalte metaanalyse adderer til en metaanalyse fra 2001 (7), der var mere heterogen, i det den inkluderede 51 studier, hvoraf kun de 28 var randomiserede, kontrollerede studier (4.700 personer). I de fleste studier bestod interventionen i fysisk træning ved moderat til hård intensitet 30 minutter pr. gang 3-5 gange om ugen i mere end 12 uger. I træningsstudier, hvor diæten var holdt konstant, fandt man en gennemsnitlig stigning i HDL-koncentrationen på 4,6 % (p<0,05), et fald i triglyceridkoncentration på 3,7 % (p<0,05) og i LDL-koncentrationen på 5 % (p<0,05), men ingen ændringer i totalkolesterol-koncentrationen. Metaanalysen er som nævnt præget af nogen heterogenitet blandt studierne og sammenblanding af randomiserede og ikke-randomiserede undersøgelser. Der er enkelte studier, der sammenligner forskellig arbejdsintensitet, men ingen studier sammenligner forskellig arbejdsmængde og en eventuel dosis-respons-sammenhæng kan ikke vurderes. Superviseret fysisk træning reducerer mængden af VLDL-koncentrationen hos personer med type 2-diabetes (24).

Et randomiseret, klinisk kontrolleret forsøg vurderer effekten af træningsmængde og intensitet i en undersøgelse, der inkluderer 111 fysisk inaktive, overvægtige mænd med mild til moderat hyperlipidæmi (23). Forsøgspersonerne blev randomiseret til en kontrolgruppe eller 8 måneders fysisk træning ved høj mængde/høj intensitet (32 km pr. uge på 65-80 % af maksimal iltoptagelse (VO2max)); lav mængde/høj intensitet (19 km pr. uge på 65-80 % af VO2max) eller lav mængde/lav intensitet (19 km pr. uge på 40-55 % af VO2max). Dette studie udmærker sig ved at evaluere en ekstensiv lipidprofil, hvor også størrelsen af lipoproteinpartiklerne indgår. Forsøgspersonerne blev opfordret til at holde vægten, og personer med meget stort vægttab blev ekskluderet. Trods dette var der små, men signifikante vægttab i træningsgrupperne. Alle træningsgrupper opnåede positiv effekt på lipidprofilen i forhold til kontrolgruppen, men der var ingen markant forskel i effekten af træning i de to grupper med lav mængde fysisk træning, på trods af at den gruppe, der trænede ved høj intensitet, opnåede en større forbedring i konditionen. Der var markant bedre effekt af høj mængde fysisk træning på stort set alle lipidparametre, dette på trods af at de to grupper med høj intensitetstræning opnåede den samme forbedring i fitnessniveau. Der var ingen effekt på totalkolesterol-koncentrationen. Høj mængde/høj intensitetstræning reducerede koncentrationer af LDL, IDL og små LDL-partikler og øgede størrelsen af LDL-partiklerne og koncentrationen af HDL. Alle grupper fik en positiv effekt på koncentrationerne af triglycerid, VLD-triglycerid og størrelsen af VLDL. Der var således klar effekt af træningsmængde, men ingen effekt af træningsintensitet.

En metaanalyse fra 2010 inkluderer 13 randomiserede kontrollerede studier, der undersøger effekten af styrketræning på parametre relateret til det metaboliske syndrom. Der var en signifikant effekt af styrketræning på fedme, HbA1c og systolisk blodtryk, men ingen effekt på totalt kolesterol, HDL-kolesterol eller LDL-kolesterol (25).

 

Mulige mekanismer

Ved træning øges musklens evne til i højere grad at forbrænde fedt i stedet for glykogen. Dette sker ved aktivering af en række enzymer i skeletmuskulaturen, der er nødvendige for lipidomsætningen (26).

 

Træningstype

Der er god evidens for, at den fysiske træning skal være af stor mængde, vurderet som den distance man tilbagelægger/energi man forbrænder. Der er evidens for en effekt af aerob træning, men ikke styrketræning. Hvis man foretrækker fysisk aktivitet af let til moderat intensitet, skal man træne i dobbelt så lang tid, som hvis man er fysisk aktiv ved højere intensitet.

Mange patienter med hyperlipidæmi har hypertension eller symptomgivende, iskæmisk hjertekarsygdom. Anbefalingerne må derfor i vid udstrækning individualiseres. Ordinationen følger de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne, men der anbefales forøget mængde, f.eks. 60 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt, de fleste af ugens dage. Alternativt kan man øge intensiteten og halvere tiden eller veksle. I henhold til det tidligere omtalte dosis-respons studie (23), kan man med fordel sigte mod at gå eller løbe mindst 20 km, helst 30 km pr. uge, hvis man ønsker at kontrollere sit kolesterol med fysisk aktivitet.

 

Kontraindikationer

Ingen generelle, men forholdsregler vil afhænge af comorbiditet. Ved hypertension udføres styrketræning med lette vægte og med lav kontraktionshastighed.

 

Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   National Heart LaBI. Obesity education initiative expert panel: Clinical guidelines on the identification, evaluation and treatment of overweight and obesity in adults: The evidence report. Bethesda, MD: NIH; 1998 Sep. Report No.: 98-4083.
(2)   Brown DR, Pate RR, Pratt M, Wheeler F, Buchner D, Ainsworth B, et al. Physical activity and public health: training courses for researchers and practitioners. Public Health Rep 2001 May;116(3):197-202.
(3)   National Institutes of Health Consensus Development Panel. Triglyceride, DLD, and CHD. JAMA 1993;269:505-20.
(4)   Prong NP. Short term effects of exercise on plasma lipids and lipoprotein in humans. Sports Med 1003;16:431-48.
(5)   Forde OH, Thelle DS, Arnesen E, Mjos OD. Distribution of high density lipoprotein cholesterol according to relative body weight, cigarette smoking and leisure time physical activity. The Cardiovascular Disease Study in Finnmark 1977. Acta Med Scand 1986;219(2):167-71.
(6)   Thelle DS, Foorde OH, Try K, Lehmann EH. The Tromsoo heart study. Methods and main results of the cross-sectional study. Acta Med Scand 1976;200(1-2):107-18.
(7)   Leon AS, Sanchez OA. Response of blood lipids to exercise training alone or combined with dietary intervention. Med Sci Sports Exerc 2001 Jun;33(6 Suppl):S502-S515.
(8)   Armstrong N, Simons-Morton BG. Physical activity and blood lipids in adolescents. Pediatr Exerc 1994;6:631-405.
(9)   Crouse SF, O'Brien BC, Grandjean PW, Lowe RC, Rohack JJ, Green JS, et al. Training intensity, blood lipids, and apolipoproteins in men with high cholesterol. J Appl Physiol 1997 Jan;82(1):270-7.
(10)   Durstine JL, Haskell WL. Effects of exercise training on plasma lipids and lipoproteins. Exerc Sport Sci Rev 1994;22:477-521.:477-521.
(11)   Leon AS. Effects of exercise conditioning on physiologic precursors of CHD. J Cardiopulm Rehabil 1991;11:46-57.
(12)   Leon AS. Exercise in the prevention and management of diabetes mellitus and blood lipid disorders. In: Shephard RJ, Miller HSJ, editors. Exercise and the heart in health and disease.New York: Marcel Dekker; 1999. p. 355-420.
(13)   Lokey EA, Tran ZV. Effects of exercise training on serum lipid and lipoprotein concentrations in women: a meta-analysis. Int J Sports Med 1989 Dec;10(6):424-9.
(14)   Stefanick ML, Mackey S, Sheehan M, Ellsworth N, Haskell WL, Wood PD. Effects of diet and exercise in men and postmenopausal women with low levels of HDL cholesterol and high levels of LDL cholesterol. N Engl J Med 1998 Jul 2;339(1):12-20.
(15)   Stefanick ML, Wood PD. Physical activity, lipid and lipid transport. In: Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, editors. Physical activity, fitness, health. International. Proceedings and consensus statement.Champaign, IL: Human Kinetics; 1994. p. 417-37.
(16)   Tran ZV, Weltman A. Differential effects of exercise on serum lipid and lipoprotein levels seen with changes in body weight. A meta-analysis. JAMA 1985 Aug 16;254(7):919-24.
(17)   Tran ZV, Weltman A, Glass GV, Mood DP. The effects of exercise on blood lipids and lipoproteins: a meta-analysis of studies. Med Sci Sports Exerc 1983;15(5):393-402.
(18)   U.S.Department of Health and Human Services. Physical activity and health: a report of the surgeion general. Atlanta, GA: U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion; 1996.
(19)   Kodama S, Tanaka S, Saito K, Shu M, Sone Y, Onitake F, et al. Effect of aerobic exercise training on serum levels of high-density lipoprotein cholesterol: a meta-analysis. Arch Intern Med 2007 May 28;167(10):999-1008.
(20)   Knopp RH. Drug treatment of lipid disorders. N Engl J Med 1999 Aug 12;341(7):498-511.
(21)   Nicklas BJ, Katzel LI, Busby-Whitehead J, Goldberg AP. Increases in high-density lipoprotein cholesterol with endurance exercise training are blunted in obese compared with lean men. Metabolism 1997 May;46(5):556-61.
(22)   Pasternak RC, Grundy SM, Levy D, Thompson PD. Spectrum of risk factors for CHD. J Am Coll Cardiol 1990;27:964-1047.
(23)   Kraus WE, Houmard JA, Duscha BD, Knetzger KJ, Wharton MB, McCartney JS, et al. Effects of the amount and intensity of exercise on plasma lipoproteins. N Engl J Med 2002 Nov 7;347(19):1483-92.
(24)   Alam S, Stolinski M, Pentecost C, Boroujerdi MA, Jones RH, Sonksen PH, et al. The effect of a six-month exercise program on very low-density lipoprotein apolipoprotein B secretion in type 2 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2004 Feb;89(2):688-94.
(25)   Strasser B, Siebert U, Schobersberger W. Resistance training in the treatment of the metabolic syndrome: a systematic review and meta-analysis of the effect of resistance training on metabolic clustering in patients with abnormal glucose metabolism. Sports Med 2010 May 1;40(5):397-415.
(26)   Saltin B, Helge JW. [Metabolic capacity of skeletal muscles and health]. Ugeskr Laeger 2000 Apr 10;162(15):2159-64.