Cancer

I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til præmatur død. Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret af ukontrolleret cellevækst, hvilket resulterer i kompression, invasion og nedbrydning af nærliggende friskt væv.

Maligne celler kan føres med blod eller lymfe til perifere organer og give anledning til sekundære kolonier (metastaser). Den tilgrundliggende fælles mekanisme for alle cancersygdomme er, at det genetiske materiale i en celle ændres (mutation). Dette kan forårsages af miljøpåvirkninger, f.eks. tobaksrygning, stråling, forurening, infektioner samt evt. ernæring. Mutationer kan medføre, at cellens egenskaber ændres, og at de mekanismer, som kontrollerer cellens livslængde, forstyrres. Dermed kan cancerceller leve uhindret og ukontrolleret. Symptomerne ved cancer er mangfoldige og afhænger af tumortype og -lokalisation. Fælles for mange cancerformer er imidlertid vægttab, herunder tab af muskelmasse, samt træthed og nedsat fysisk formåen som følge af nedsat kondition og muskelatrofi. Almen sygdomsfølelse, dårlig appetit, krævende behandlingsregimer (operation, kemoterapi, strålebehandling og andet eller kombination heraf) samt vanskelig livssituation medfører fysisk inaktivitet. Kemoterapien medfører øget risiko for infektioner og bidrager til fysisk inaktivitet og dermed muskelmassetab og nedsat kondition. Det har været estimeret, at helt op til 1/3 af kræftpatienters dårlige fysiske tilstand kunne tilskrives fysisk inaktivitet (1). Træthed er et symptom, som ikke kun er knyttet til patienter med aktiv eller avanceret cancersygdom, men som også findes hos radikalt behandlede patienter (2). Tilstanden påvirker patientens livskvalitet, og der er i disse år øget fokus på betydningen af fysisk aktivitet for cancerpatienters funktion og livskvalitet (3-6).

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Der er tiltagende epidemiologisk evidens for, at en fysisk aktiv livsstil beskytter mod udvikling af coloncancer, mammacancer samt prostatacancer (7-12;12-14). Gennem de senere år har en række observationsstudier endvidere vist, at personer, der er fysisk aktive efter at have fået stillet diagnoserne mammacancer eller coloncancer, har en statistisk forøget chance for overlevelse i forhold til personer, der er fysisk inaktive. I følge disse studier har personer, der er fysisk aktive på et niveau, der mindst svarer til de generelle anbefalinger, en chance for overlevelse, der er næsten fordoblet (15-20).

Der er god evidens for, at den fysiske træning af cancerpatienten har en positiv effekt på kondition, muskelstyrke og psykisk velbefindende i videste forstand.

Et dansk studie (21) undersøgte effekten af fysisk træning i grupper i tilgift til konventionel behandling (adjuverende terapi eller behandling for avanceret cancersygdom). Studiet inkluderede 269 patienter med cancer, heraf 73 mænd i alderen 20 til 65 år, repræsenterende 21 forskellige cancerdiagnoser. Metastaser i hjerne eller knogler ekskluderede patienterne fra træning. Træningen omfattede en kombination af højintens konditionstræning, styrketræning, afslapning og massage 9 timer pr. uge i 6 uger. Denne intervention gav reduceret træthed, øget vitalitet, forbedret aerob kapacitet, muskelstyrke, fysisk og funktionel aktivitet og emotionelt velvære.

Fysisk aktivitet både under og efter behandlingen kan øge livskvaliteten og sænke graden af fatigue for kvinder med brystkræft (22-25) og fysioterapi til kvinder med brystkræft efter operation kan forebygge lymfødem (26).

En metaanalyse (27) inkluderede 14 randomiserede, kontrollerede studier af personer med brystcancer. Studiet konkluderer, at fysisk træning øger livskvaliteten, kondition og fysisk funktion og reducerer trætheden. Desuden er der efterhånden flere studier, der peger på, at fysisk aktivitet kan reducere den psykiske belastning hos kræftpatienter i kemoterapi (28;29).

 

Mulige mekanismer

Fysisk aktivitet forbedrer konditionen og muskelstyrken, hvilket afhjælper trætheden og øger den fysiske formåen. Det er muligt, at fysisk træning øger patientens selvtillid og psykiske velvære.

 

Træningsmængde

Cancerpatienten skal stile mod at være fysisk aktiv svarende til de generelle anbefalinger (indsæt krydshenvisning). Initialt skal den fysiske træning individualiseres og superviseres. Den kan med fordel omfatte både aerob træning og styrketræning. Cancerpatienten, der har afsluttet behandling, er typisk præget af træthed samt fysisk og evt. psykisk svaghed. Patienterne har gavn af en blanding af moderat og højintens aerob træning, kombineret med styrketræning. Den aerobe fysiske træning bør starte ved lav intensitet og gradvist øges til moderat og efterhånden høj intensitet, ligesom varigheden af den fysiske aktivitet øges gradvist. Den aerobe træning kombineres med styrketræning, der ligeledes starter ved lav mængde og lav belastning.

Gruppen af cancerpatienter, der er under behandling, er heterogen. Anbefalingerne er at superviseret træning bør gennemføres, men at relative og absolutte kontraindikationer skal overholdes. Selv indlagte og sengeliggende patienter kan profitere af fysisk træning (30), men der er sparsom information om træning under pågående kemoterapi eller strålebehandling. Det er vigtigt at understrege, at denne patientgruppe er så heterogen, at det ikke giver mening at fremsætte standardiserede forslag og for mange, specielt ældre cancerpatienter, bør der fokuseres på at bevare mobilitet og funktion.

 

Kontraindikationer

Patienter i kemoterapi eller strålebehandling med leukocytkoncentration under 0,5 x 10(9)/l, hæmoglobin under 6 mmol/l, thrombocytkoncentration under 20x10(9)/l, temperatur >38oC bør ikke træne. Patienter med knoglemetastaser bør ikke udføre styrketræning med høj belastning. Ved infektion anbefales træningspause til minimum en dags symptomfrihed, hvorefter træningen langsomt genoptages.


Skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Teksten findes også i publikationen: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011

 

Referencer

(1)   Dietz JH, . Rehabilitaion oncology. New York: Wiley; 1981.
(2)   Loge JH, Abrahamsen AF, Ekeberg O, Kaasa S. Hodgkin's disease survivors more fatigued than the general population. J Clin Oncol 1999 Jan;17(1):253-61.
(3)   Thune I. Physical exercise in rehabilitation program for cancer patients? J Altern Complement Med 1998;4(2):205-7.
(4)   Courneya KS, Friedenreich CM. Physical exercise and quality of life following cancer diagnosis: a literature review. Ann Behav Med 1999;21(2):171-9.
(5)   Courneya KS, Mackey JR, Jones LW. Coping with cancer experience: can physical exercise help? The Physician and Sportsmedicine 2000;28:49-73.
(6)   Dimeo FC. Effects of exercise on cancer-related fatigue. Cancer 2001 Sep 15;92(6 Suppl):1689-93.
(7)   Thune I, Furberg AS. Physical activity and cancer risk: dose-response and cancer, all sites and site-specific. Med Sci Sports Exerc 2001 Jun;33(6 Suppl):S530-S550.
(8)   Wolin KY, Yan Y, Colditz GA, Lee IM. Physical activity and colon cancer prevention: a meta-analysis. Br J Cancer 2009 Feb 24;100(4):611-6.
(9)   Harriss DJ, Atkinson G, Batterham A, George K, Cable NT, Reilly T, et al. Lifestyle factors and colorectal cancer risk (2): a systematic review and meta-analysis of associations with leisure-time physical activity. Colorectal Dis 2009 Sep;11(7):689-701.
(10)   Samad AK, Taylor RS, Marshall T, Chapman MA. A meta-analysis of the association of physical activity with reduced risk of colorectal cancer. Colorectal Dis 2005 May;7(3):204-13.
(11)   Eliassen AH, Hankinson SE, Rosner B, Holmes MD, Willett WC. Physical activity and risk of breast cancer among postmenopausal women. Arch Intern Med 2010 Oct 25;170(19):1758-64.
(12)   Kenfield SA, Stampfer MJ, Giovannucci E, Chan JM. Physical activity and survival after prostate cancer diagnosis in the health professionals follow-up study. J Clin Oncol 2011 Feb;%20;29(6):726-32.
(13)   George SM, Irwin ML, Smith AW, Neuhouser ML, Reedy J, McTiernan A, et al. Postdiagnosis diet quality, the combination of diet quality and recreational physical activity, and prognosis after early-stage breast cancer. Cancer Causes Control 2011 Apr;22(4):589-98.
(14)   Schmitz KH, Courneya KS, Matthews C, mark-Wahnefried W, Galvao DA, Pinto BM, et al. American College of Sports Medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. Med Sci Sports Exerc 2010 Jul;42(7):1409-26.
(15)   Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Ogino S, Kirkner GJ, Chan AT, Willett W, et al. Physical activity and male colorectal cancer survival. Arch Intern Med 2009 Dec 14;169(22):2102-8.
(16)   Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Holmes MD, Chan AT, Chan JA, Colditz GA, et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3527-34.
(17)   Meyerhardt JA, Heseltine D, Niedzwiecki D, Hollis D, Saltz LB, Mayer RJ, et al. Impact of physical activity on cancer recurrence and survival in patients with stage III colon cancer: findings from CALGB 89803. J Clin Oncol 2006 Aug 1;24(22):3535-41.
(18)   Ibrahim EM, Al-Homaidh A. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis: meta-analysis of published studies. Med Oncol 2010 Apr 22.
(19)   Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20):2479-86.
(20)   Peel JB, Sui X, Matthews CE, Adams SA, Hebert JR, Hardin JW, et al. Cardiorespiratory fitness and digestive cancer mortality: findings from the aerobics center longitudinal study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2009 Apr;18(4):1111-7.
(21)   Adamsen L, Quist M, Andersen C, Moller T, Herrstedt J, Kronborg D, et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ 2009 Oct 13;339:b3410. doi: 10.1136/bmj.b3410.:b3410.
(22)   Chen X, Zheng Y, Zheng W, Gu K, Chen Z, Lu W, et al. The effect of regular exercise on quality of life among breast cancer survivors. Am J Epidemiol 2009 Oct 1;170(7):854-62.
(23)   Smith AW, Alfano CM, Reeve BB, Irwin ML, Bernstein L, Baumgartner K, et al. Race/ethnicity, physical activity, and quality of life in breast cancer survivors. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2009 Feb;18(2):656-63.
(24)   Valenti M, Porzio G, Aielli F, Verna L, Cannita K, Manno R, et al. Physical exercise and quality of life in breast cancer survivors. Int J Med Sci 2008 Jan 15;5(1):24-8.
(25)   Alfano CM, Smith AW, Irwin ML, Bowen DJ, Sorensen B, Reeve BB, et al. Physical activity, long-term symptoms, and physical health-related quality of life among breast cancer survivors: a prospective analysis. J Cancer Surviv 2007 Jun;1(2):116-28.
(26)   Torres LM, Yuste Sanchez MJ, Zapico GA, Prieto MD, Mayoral del MO, Cerezo TE, et al. Effectiveness of early physiotherapy to prevent lymphoedema after surgery for breast cancer: randomised, single blinded, clinical trial. BMJ 2010 Jan 12;340:b5396.
(27)   McNeely ML, Campbell KL, Rowe BH, Klassen TP, Mackey JR, Courneya KS. Effects of exercise on breast cancer patients and survivors: a systematic review and meta-analysis. CMAJ 2006 Jul 4;175(1):34-41.
(28)   Midtgaard J, Stelter R, Rorth M, Adamsen L. Regaining a sense of agency and shared self-reliance: the experience of advanced disease cancer patients participating in a multidimensional exercise intervention while undergoing chemotherapy--analysis of patient diaries. Scand J Psychol 2007 Apr;48(2):181-90.
(29)   Love C, Sabiston CM. Exploring the links between physical activity and posttraumatic growth in young adult cancer survivors. Psychooncology 2011 Mar;20(3):278-86.
(30)   Dimeo FC, Stieglitz RD, Novelli-Fischer U, Fetscher S, Keul J. Effects of physical activity on the fatigue and psychologic status of cancer patients during chemotherapy. Cancer 1999 May 15;85(10):2273-7.