Gruppen for modelkommune


Fysisk aktivitet er en af hjørnestene i egenomsorgen for patienter med kroniske sygdomme. Adskillige studier har dog vist, at der er problemer med at fastholde livsstilsændringer som fysisk aktivitet gennem længere tid for patienter med kroniske sygdomme.

Derfor er et af vores vigtigste fokusområder i gruppen at fokusere på hvordan vi kan tilrettelægge rehabilitering af patienter med kronisk sygdom mest hensigtsmæssigt og dermed understøtte hvordan vi kan motivere patienter med kroniske sygdomme til vedvarende livsstilsændringer. 

Vi arbejder overordnet ud fra to tæt relaterede mål:

1. Hvordan kan ny viden om fysisk aktivitet implementeres i rehabiliteringsprogrammer for patienter med kronisk sygdom?

Vi arbejder med hvordan vi kan implementere viden vi har om fysisk aktivitet fra kliniske settings i konkrete rehabiliteringstilbud særligt kommunalt regi. Vi interesserer os dermed for hvordan vi får viden fra laboratoriet og ud til den bredere befolkning. Hovedparten af vores forskning foregår derfor direkte i kommunens driftsmiljø så implementeringen lettes og der sikres forankring af effektfulde tiltag. Vi arbejder også med at undersøge hvordan nudging kan bruges i forhold til at øge det fysiske aktivitetsniveau i både forebyggelse og behandling. Samlet set fokuserer vi på at frembringe viden om hvordan fysiske træningsinterventioner bedst kan anvendes i praksis til gavn for patienter med kroniske sygdomme. 

2. Hvordan kan man måle på motivation for fysisk aktivitet?

Vores teoretiske udgangspunkt i tilgangen til motivation er selvbestemmelsesteori (self-determination theory). Inden for denne teori kan man være internt eller eksternt motiveret for at udføre en bestemt handling som eksempelvis at være fysisk aktiv. Hvis man er drevet af indre motivation vil man udføre en bestemt aktivitet på grund af den iboende glæde det giver en at udføre den pågældende aktivitet. Hvis man er eksternt motiveret vil man derimod udføre en aktivitet for at opnå et særskilt outcome, og denne form for motivation kan betragtes som en instrumentel tilgang til eksempelvis at være fysisk aktiv. Ekstern motivation deles op i fire undertyper: Ekstern regulering, introjektion, identificeret regulering, og integration. Integration er den form for ekstern regulering, der er tættest forbundet til intern motivation. I den anden ende af spektret er amotivation. Hvis man slet ikke har nogen interesse i at udføre en bestemt aktivitet vil man være amotiveret (1). Vi arbejder for tiden på at validere et kortere spørgeskema ”Behavioural Regulations for Exercise Questionnaire (BREQ-2)” til at måle på motivation for fysisk aktivitet. Derudover arbejder vi også med at undersøge hvordan motivation for fysisk aktivitet påvirkes af strukturelle forhold som eksempelvis organiseringen af rehabiliteringstilbud for patienter med kronisk sygdom og forskellige muligheder for timed feedback. På sigt er dette et forskningsområde vi ønsker at udbygge yderligere.

Motivation

Vores forskningsprogram bygger på både tværfaglige og tværsektorielle samarbejder. Vores projekter finder overvejende sted i Københavns Kommune, der er den modelkommune vi samarbejder med for at bringe forskning om fysisk aktivitet videre fra klinikken og ud i praksis i kommunalt regi. Derudover har vi også et tæt samarbejde med andre danske kommuner samt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Reference:

Ryan and Deci, 2000. Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 2000, 55 (1), pp. 68-78