Type 2-diabetes er en kompleks sygdom og fedme er en stærk risikofaktor for udvikling af sygdom. Flere væv er dereguleret og bliver dysfunktionelle herunder de vigtigste i forhold til energiforbrug og deponering: skeletmuskulatur og fedtvæv.
Fysisk aktivitet er en af hjørnestene i egenomsorgen for patienter med kroniske sygdomme. Adskillige studier har dog vist, at der er problemer med at fastholde livsstilsændringer som fysisk aktivitet gennem længere tid for patienter med kroniske sygdomme.
I diabetes patofysiologi gruppen er interleukin-6 (IL-6) omdrejningspunktet. Interleukin-6 bliver produceret af immunceller og spiller en vigtig rolle for kroppens immunforsvar.
Leveren er et centralt organ i stofskiftet, hvor både kolesterol-, sukker-, fedt- og proteinstofskiftet er forankret, men leveren udskiller også signalstoffer til resten af kroppen. I levergruppen arbejder vi med at forstå, hvordan motion påvirker leverens udskillelse af disse signalstoffer, samt at finde nye.
Selv få dages sengeleje har udtalte negative konsekvenser for kondition og stofskifte og blot 14 dages passiv livsstil har mærkbare konsekvenser på kondition, sukkerstofskifte og kropskomposition .
De kliniske fordele af motion for personer med type 2-diabetes mellitus (T2D) er veletablerede, og motion er en førstelinje behandling for T2D.
Befolkningsundersøgelser viser, at motion kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft, samt reducere dødeligheden fra en kræftsygdom. Derudover oplever kræftpatienter, der deltager i træningsstudier, en forbedring i kondi og muskelstyrke, mindre træthed og bedre livskvalitet.
